Varmelære

29 denne afledes til Omgivelserne, skrider Størkningen frem. Nogle Vædsker, som Spiritus, har man endnu ikke kunnet bringe i fast Form. Det hænder dog undertiden, at en Vædske kan afkøles en Del under dens regelmæssige Størk- ningstemperatur. Det kan let iagttages ved et Appa- rat som hosstaaende (Fry se termo meter). Det bestaar af en Beholder, i hvilken der er indsmeltet et Termometer, og som indeholder Vand. Mens Be- holderen endnu er aaben, maa Vandet koges godt, og naar al Luften er dreven ud af Dampene, smeltes Beholderen til, saa at der er lufttomt inde i den. Afkøles (se § 32) dette Apparat langsomt, kan Temperaturen falde adskillige Grader under 0, uden at Vandet fryser. Men ryster man Vandet, fryser en Del af det, og man iagttager, at den bundne Varme bliver frigjort og faar Termometret til at stige til 0°. Smaa Vanddraaber kunne ogsaa ofte afkøles under 0°. Dette sker undertiden med Regn- draaber i, Luften; naar disse Draaber falde ned paa Jorden, fryse de og danne Isslag. 28. Bestemmelse af den bundne Varme. Hvis vi ville finde, hvor mange Kalorier, x, der bindes "20 w a Fig. 13. ved Smeltningen af l®r- Is, kunne vi anvende Kalorimetret. Lad det indeholde p&- Vand til (° og have Vandværdien ø; vi tage da q Gram Is ved 0° og tørre det godt og lade det falde ned i Kalorimetret. Derved smelter al Isen, og Kalori- metret indeholder nu Vand, som tillige med selve Kalori- metret har den fælles Temperatur F. Vi have da Ligningen (p -4- v)(t — F) = qx + qF, hvor der naturligvis maa foretages en Rettelse paa Grund af Udstraalingen eller Indsugningen af Varme,, ligesom vi lærte det i § 15. Paa denne Maade har man fundet, at den bundne Varme i lgr- Vand er 80 Kalorier. Andre Stoffer opvarmer man en Del over deres Smelte- punkt og lader dem størkne i Kalorimetret, som derved selv opvarmes. Regningen bliver en lignende som for Isens Ved-