Varmelære

30 kommende. Man har fundet, at alle Legemer ved Smeltning binde betydelig mindre Varme end Vandet. 29 Rumfangsforandringer ved Smeltning. De fleste Legemer ville udvide sig, idet de smelte, saaledes at Legemet faar mindst Vægtfylde i flydende Tilstand; vi se saaledes, at et Stykke Stearin, som er i Færd med at smelte, synker til Bunds i det flydende Stearin, som allerede er dannet. Der er dog adskillige Undtagelser fra Reglen, først og fremmest Isen. Vi vide alle, at Is svømmer oven paa Vand, dens Vægtfylde er kun 9/io; men deraf kunne vi slutte, at det Vand, som dannes ved Isens Smeltning, har et mindre Rumfang, end det havde i fast Tilstand. Og omvendt vil Vand udvide sig ved at fryse. Dette har en stor Betydning i mange Tilfælde. Et Kar Vand, som staar ude en Frostnat, sprænges ved Isdannelsen, ligeledes Vandrør, dersom de ikke beskyttes mod Afkølingen; Muldjorden bliver skør og findelt ved Frosten om Vinteren, Klipper kunne sprænges paa samme Maade, naar Vandet i Revnerne fryser, Gement og Kalkpuds skaller af om Vinteren, dersom der kommer Vand indenfor. Der er flere andre Legemer, der ligesom Vandet udvide sig ved Størkning; det gælder om Støbejærn, som netop af den Grund egner sig til Støbning; ligeledes om den Metallegering, der anvendes til Bogtrykkertyper. 30. Frysepunktets Foranderlighed. De fleste Legemer ville, som før nævnt, udvide sig, idet de smelte; hzis disse Legemer derfor udsættes for et stærkt Tryk, saa Ucvidelsen ikke uhindret kan finde Sted, vil Smeltningen ogaa blive vanskeliggjort, eller Smeltepunktet vil stige. Modsat forholder det sig med de Legemer, der ligesom Isen trække sig sammen ved Smeltningen. Denne vil ved saadanne Legemer fremskyndes ved Tryk, og Smeltepunktet kommer til at ligge lavere. Man har fundet, at der behøves et Tryk af 140 Atmosfærer, for at Isens Smeltepunkt kan bringes ned til -? 1 °, Man kan paa flere Maader mærke denne Virkning selv af mindre Tryk. I Vognspor smelter Sneen, naar Temperaturen er tæt ved 0°, Sneboldte kunne kun laves af Sne, der er nær ved at smelte. Lægger man en Slynge af fin Metaltraad omkring en Klump Is, der fast-