Varmelære

31 holdes nede i Vand, hvis Temperatur er 0°, saa vil et jævnt Træk i Slyngen bevirke, at den skærer sig igennem Isen. Ved Trykket smelter nemlig lidt af denne, men derved bruges der Varme, saaledes at det fremkomne Vand straks fryser igen, hvorfor Isklumpen vedbliver at være hel. 31. Isens Beskaffenhed. Medens Is ved lavere Varme- grader er meget skør, saa er den i Nærheden af 0° til en vis Grad blød; et Isstykke ved 0° kan ved et jævnt Tryk bringes til at antage en anden Form. To Isstykker, som holdes under Vand, altsaa i 0°, kan man ved et Tryk bringe til at hænge sammen som to Stykker Beg. Fylder man en stærk Metalcylinder med Isstykker og sætter et Stempel oven paa, kan man ved Slag paa Stemplet faa Stykkerne til at udgøre et sammenhængende Hele. Dette har ikke alene sin Grund i Isens Blødhed, men ogsaa i den Omstændighed, at Trykket frembringer en Smeltning i Berøringsfladen. Is- bræerne bevæge sig ned ad Bjærgskraaningerne og følge de mindre Ujævnheder i Jordoverfladen. 32. Oplosninger. Naar et Legeme opløses i Vand, gaar det i Virkeligheden over i flydende Form og bruger dertil Varme, som gaar over i bunden Tilstand, men Forholdet er ofte mere indviklet, idet der kan foregaa kemiske Foran- dringer, som udvikle Varme. Enderesultatet kan derfor enten blive en Afkøling eller Opvarmning. 10 Dele salpetersur Ammoniak og 13 Dele Vand kunne i almindelig Stuetempe- ratur frembringe en Afkøling indtil 4- 100 å -i- 12 °, naar Mængderne ikke ere for smaa. Hvis vi ønske at frembringe en betydelig Kulde, sker det bedst ved at blande et Salt med Sne eller stødt Is. Aller nemmest anvender man 3 Dele Sne med 1 Del almindelig Køkkensalt; denne Blanding vil nemlig blive flydende Salt- vand, og der bindes herved saa megen Varme, at Tempera- turen kan synke til -j- 21 °. En anden Kuldeblanding, som undertiden med Fordel kan benyttes, er Sne og fortyndet Salpetersyre; naar man nemlig bruger galvaniske Elementer med Salpetersyre, faar man efterhaanden en Del fortyndet Syre, som ellers ingen Nytte er til. Omvendt fremkommer der en Opvarmning, naar et Salt