Varmelære

Forfatter: Julius Petersen

År: 1896

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 79

UDK: 536

JULIUS PETERSEN

OVERLÆRER, HERLUFSHOLM

TRIERS BOGTRYKKERI (H. J. SCHOU)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 90 Forrige Næste
34 ved man ser Kvægsølvet falde. Barometerfaldet angiver Æter- dampenes Tryk. Nu kan man paa ny bringe lidt Æter ind i A og ser atter Kvægsølvet falde lidt mere til Tegn paa, at Damp- trykket er bleven større. Men hvis man vedbliver at bringe mere Æter ind i Røret, kommer man snart til en Grænse, hvor der ikke sker nogen yderligere Fordampning; den Æter,, som bringes ind, bliver liggende som Vædske oven paa Kvægsølvet. Man siger da, at Rummet er mættet med Damp eller at Dampen er mættet. Vi have til Forsøget anvendt Æter, fordi dens Dampe udøve et forholdsvis stort Tryk; i Hovedsagen er Resultatet det samme, naar vi anvende andre Vædsker, f. Eks. Vinaand eller Vand. 35. Mættede Dampe. Vi ombytte nu i det nylig nævnte Forsøg Sxaalen med et videre Rør med Kvægsølv (Fig. 14) og komme saa megen Æter ind i A, at den ikke fordamper alt sammen, saa at Rummet er mættet med Damp. Naår vi da sænke eller løfte A ville vi finde, at Niveauforskellen mellem de to Kvægsølvflader bliver den samme, saafremt Temperaturen er uforandret, og Rummet stadig mættet med Damp. Vi kunne altsaa ikke ved nogen Rumfangs- forandring forøge eller formindske de mættede Dampes Tryk; gør man Rummet større, fordamper der blot mere af Vædsken; gør man det imindre, fortættes noget af Dampen atter til Vædske. Derimod viser det sig, at Trykket retter sig efter Temperaturen. Jo varmere Rummet er, desto mere synker Kvægsølvet i A, eller Trykket bliver større. Vi lære altsaa, at mættet Damp, som er i Berøring med sin Vædske, altid udøver et bestemt Tryk, afhængig af Temperaturen, og større end det, som ikke mættede Dampe udøve ved samme Varmegrad. Ved stadig at forøge Rumfang eller Temperatur, kan man til sidst faa al Vædsken fordampet, og Dampen er da ikke længere mættet. 36. Ikke mættet Damp. Vi gentage nu Forsøget forfra og bringe kun ganske lidt Æter ind i A, saa at al Vædsken forsvinder. Dampens Rumfang er proportionalt med den Længde, Z, den indtager i Røret, og Trykket er lig Barometer- faldet b. Ved at hæve eller sænke A, faas et andet l og 6,