Varmelære
Forfatter: Julius Petersen
År: 1896
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 79
UDK: 536
JULIUS PETERSEN
OVERLÆRER, HERLUFSHOLM
TRIERS BOGTRYKKERI (H. J. SCHOU)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
35
men vi ville find©, at Produktet Ib omtrent er konstant, det
vil sige, at den ikke mættede Damp følger Mariottes
Lov ligesom en anden Luftart.
Dette gælder dog kun med Tilnærmelse og desto bedre,
jo længere Dampen er fra at være mættet. Dersom vi for-
mindske Rumfanget og derved forøge Trykket, komme vi til
sidst til det Maksimumstryk, som de mættede Dampe udøve
ved den tilstedeværende Temperatur; Dampen er da mættet
og yderligere Rumfangsformindskelse vil blot bevirke, at noget
af Dampen bliver til Vædske, medens Trykket holder sig ufor-
andret. Ligeledes kunne vi gøre Dampen mættet ved Afkøling,
thi ved en vis lavere Temperatur er det tilstedeværende Tryk
lig det Maksimumstryk, som de mættede Dampe udøve ved
den Temperatur. Yderligere Afkøling vil da fortætte en Del
af Dampen til Vædske.
Ved mere vidtgaaende Undersøgelser af ikke mættede
Dampe af forskellige Vædsker har det vist sig, at de i Reglen
ogsaa med Tilnærmelse følge den forenede Mariotte-Gay
Lussacske Lov. Vægtfylden af saadanne Dampe afhænger
derfor af Tryk og Temperatur paa samme Maade som Luft-
arternes Vægtfylder (se § 3). Og hvis vi underkaste en Damp
og atmosfærisk Luft samme Tryk og Temperatur, saa vil
Forholdet mellem Vægtfylderne altid blive det samme, hvilket
Tryk og Temperatur vi end betragtede. Dette Forhold kaldes
det paagældende Stofs Damptæthed. Reglen gælder som
sagt kun om umættede Dampe og desto bedre, jo længere de
ere fra at være mættede. Vanddampenes Tæthed er ca. 5/s-
37. Dampe i et luftfyldt Rum. I de foregaaende Forsøg
have vi ladet Fordampningen ske i et lufttomt Rum; hvis vi
ville undersøge, hvorledes den foregaar i et Rum, der inde-
holder Luft, kunne vi atter bruge det Apparat, vi nylig have
anvendt. Vi skulle da kun til Dels fylde Røret A med Kvæg-
sølv, naar vi sætte det ned i den større Skaal. Inden i A
stiller Kvægsølvet sig nu i en vis Højde, og den overliggende
Luft udøver et Tryk, som er lig Barometerstanden minus den
Kvægsølvsøjle, der findes i A; tillige iagttages Luftsøjlens
Længde. Lade vi derpaa lidt Æter komme ind i Røret ved
Hjælp af Flanen, synker Kvægsølvet lidt efter lidt (ikke pludse-
3*