Varmelære

Forfatter: Julius Petersen

År: 1896

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 79

UDK: 536

JULIUS PETERSEN

OVERLÆRER, HERLUFSHOLM

TRIERS BOGTRYKKERI (H. J. SCHOU)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 90 Forrige Næste
35 men vi ville find©, at Produktet Ib omtrent er konstant, det vil sige, at den ikke mættede Damp følger Mariottes Lov ligesom en anden Luftart. Dette gælder dog kun med Tilnærmelse og desto bedre, jo længere Dampen er fra at være mættet. Dersom vi for- mindske Rumfanget og derved forøge Trykket, komme vi til sidst til det Maksimumstryk, som de mættede Dampe udøve ved den tilstedeværende Temperatur; Dampen er da mættet og yderligere Rumfangsformindskelse vil blot bevirke, at noget af Dampen bliver til Vædske, medens Trykket holder sig ufor- andret. Ligeledes kunne vi gøre Dampen mættet ved Afkøling, thi ved en vis lavere Temperatur er det tilstedeværende Tryk lig det Maksimumstryk, som de mættede Dampe udøve ved den Temperatur. Yderligere Afkøling vil da fortætte en Del af Dampen til Vædske. Ved mere vidtgaaende Undersøgelser af ikke mættede Dampe af forskellige Vædsker har det vist sig, at de i Reglen ogsaa med Tilnærmelse følge den forenede Mariotte-Gay Lussacske Lov. Vægtfylden af saadanne Dampe afhænger derfor af Tryk og Temperatur paa samme Maade som Luft- arternes Vægtfylder (se § 3). Og hvis vi underkaste en Damp og atmosfærisk Luft samme Tryk og Temperatur, saa vil Forholdet mellem Vægtfylderne altid blive det samme, hvilket Tryk og Temperatur vi end betragtede. Dette Forhold kaldes det paagældende Stofs Damptæthed. Reglen gælder som sagt kun om umættede Dampe og desto bedre, jo længere de ere fra at være mættede. Vanddampenes Tæthed er ca. 5/s- 37. Dampe i et luftfyldt Rum. I de foregaaende Forsøg have vi ladet Fordampningen ske i et lufttomt Rum; hvis vi ville undersøge, hvorledes den foregaar i et Rum, der inde- holder Luft, kunne vi atter bruge det Apparat, vi nylig have anvendt. Vi skulle da kun til Dels fylde Røret A med Kvæg- sølv, naar vi sætte det ned i den større Skaal. Inden i A stiller Kvægsølvet sig nu i en vis Højde, og den overliggende Luft udøver et Tryk, som er lig Barometerstanden minus den Kvægsølvsøjle, der findes i A; tillige iagttages Luftsøjlens Længde. Lade vi derpaa lidt Æter komme ind i Røret ved Hjælp af Flanen, synker Kvægsølvet lidt efter lidt (ikke pludse- 3*