Varmelære

36 ligt som før) til Tegn paa, at Æteren fordamper og udøver et Tryk, som adderes til Lufttrykket. Bringe vi saa megen Æter ind, at den ikke kan fordampe alt sammen, selv ved Henstand i nogen Tid, vil Rummet blive mættet med Damp. Vi forskyde nu A saa meget, at Rummet over Kvægsølvet indtager samme Længde som før, og af Kvægsølvsø,jlens Længde finder man det samlede Tryk af Dampen og Luften ovenover. Den Del, der hidrører fra Luften, er uforandret som før, da Rumfanget er det samme; Resten er de mættede Dampes Tryk, og vi ville finde, at det er omtrent det samme som det, der kan udøves i et lufttomt Rum af samme Temperatur. Den vigtigste Forskel i de to Tilfælde er da den, at Fordampningen i Luften foregaar langsommere, idet Dampene nu skulle blande sig med Luften og ikke kunne udbrede sig frit. 38. Kogning. De flygtige Vædsker fordampe ved enhver Temperatur, naar blot Rummet, hvori de staa, ikke er mættet. Dampene udvikles ved Vædskens Overflade og blande sig med Luften. Jo højere Varmegraden er, desto livligere sker For- dampningen, men ved en vis Varmegrad sker Dampdannelsen ikke blot ved Overfladen men især paa de Steder, hvor Varmen tilføres, altsaa i Reglen ved Bunden af Karret. Herfra stige Dampbobler op igennem Vædsken, og dennes Temperatur vil nu ikke forøges yderligere, skønt der stadig tilføres mere Varme. Man siger da, at Vædsken koger. Den tilførte Varme, som gaar med til Dampens Dannelse og ikke for- højer Varmegraden, siger man, bliver bunden i Dampene. Den Temperatur, hvorved Kogningen indtræder, er for- skellig for alle Stoffer, men selv for samme Vædske er den ikke altid den samme, idet den varierer med det Tryk, som Dampene have at overvinde for at stige op gennem Vædsken. Dette Tryk hidrører dels fra Luften oven over Vædsken og dels fra Vædskesøjlens egen Vægt. Jo større det forenede Tryk er, desto større Varmegrad maa der være ved Bunden, for at Dampene kunne slippe løs; paa Vejen op igennem Vædsken formindskes Trykket og Temperaturen, og naar Dampene forlade Vædsken, er deres Tryk lig med Luftens, og deres Temperatur er netop den, ved hvilken mættede