Varmelære

Dampe udøve et Tryk saa stort som Luftens. En kogende Vædske kan altsaa selv have en noget forskellig Temperatur, men Dampenes Varmegrad er alene afhængig af Lufttrykket. Ved Kogepunktet plejer man derfor at forstaa Dampenes Temperatur, og naar der ikke bestemt nævnes noget Luft- tryk, hvorunder Kogningen sker, saa forudsættes det, at dette Tryk er det normale, 76cm. I dette Tilfælde er det, at man har sat kogende Vands Dampe til Temperaturen 100°. Vin- aand koger under normalt Lufttryk ved 78°, Æter ved 35°, Kvægsølv ved 350°, flydende Svovlsyrling ved -4- 10°. 39. Kogning under lavt Tryk kan ifølge det foregaaende ske ved en lavere Temperatur, nemlig den ved hvilken de mættede Dampe have samme Tryk som det, der hviler paa Vædsken. Sætter man f. Eks. en Skaal Vand af ca. 30° Varme ind under en Luftpompes Klokke og pomper Luften ud, giver Vandet sig til at koge stærkt. Tager man en Kolbe, fylder den halvt med Vand og koger dette, ville de udviklede Dampe forjage Luften af Kolben. Sætter man saa hurtigt en Prop i Kolben og ven- der den om, vil den øverste Del af den være fyldt med mættet Damp af en temmelig høj Tem- peratur. Men hvis denne Kolben afkøles f. Fig. 15. Eks. ved koldt Vand, vil en De] af Dampen fortættes til Vand, saa Trykket formindskes, og Kog- ningen indtræder paany. Oppe paa Bjærge, hvor Lufttrykket er mindre, koger Vandet ved Temperaturer under 100°, og man kan endog beregne Højden over Havfladen, naar man ved Hjælp af fint mærkende Termometre maaler Vandets Kogepunkt.