Varmelære

Energi, som omdannes til elektrisk Energi, og denne bliver atter omdannet, for en stor Del til Varme i Ledningen. I Reglen bliver dog en Del af den kemiske Energi straks til Varme (se Elektricitetslæren § 69). Naar man ved Hjælp af en Dynamomaskine dekompo- nerer Vand i Ilt og Brint, er det mekanisk Arbejde, som til- sidst omdannes til kemisk Energi. For altsaa ved Dekompo- sition at tilvejebringe l^r- Brint og 8^r- Ilt, behøves der et Arbejde, som er ækvivalent med 34 400 Gramkalorier = 34,4 Kilogramkalorier — cr. 14 600 Kilogrammeter. I Virke- ligheden maa Arbejdet være meget større, idet en Del om- dannes til Varme i Ledningen efter Joules Lov, og en Del bliver til Varme ved Overvindelsen af Gnidningsmodstandene: Naar et Akkumulatorbatteri lades fra en Dynamo, op- sparer man i Batteriet en Del af den anvendte Energi i Form af kemisk Energi. Denne afgives igen ved Udladningen af Batteriet og omdannes i den Fonn, man ønsker. I Forbindelse med den kemiske Energi staar Muskel- energien, som levende Væsener ere i Besiddelse af. Denne har nemlig sin Oprindelse i Næringsmidlerne, som omdannes i Legemet. Det var ved Betragtningen heraf, at Mayer kom til sine Undersøgelser over Energien. Han sluttede nemlig paa følgende Maade. Naar to Mennesker indtage den samme Næring, maa der ved dennes Omdannelse i Legemet udvikles samme Varmemængde. Hvis det ene Menneske nu intet be- stiller, medens det andet udfører et Arbejde, hvorved der fremkommer Varme uden for hans eget Legeme, saa vil denne Varme i Virkeligheden være en Del af den, som hid- rører fra Omdannelsen af Næringsmidlerne, og en mindre Del af disses kemiske Energi vil komme Arbejderen til Gode. 62. KredsprOCeS. Energierne optræde ikke altid i Former, der ere saa let kendelige og tilgængelige for Regning, som dem vi i det fore- gaaende have betragtet. Ethvert Legeme indeholder f. Eks. altid en vis Varmemængde og besidder derfor Energi, selv om det er afkølet saa meget, vi ere i Stand til. Ligeledes vil et Legeme udvide sig og udføre Arbejde, dersom vi formindske Trykket udvendigt, saaledes at Udvide- kraften meddeler Legemet Energi. Naar vi derfor ville undersøge Reglen for Omdannelsen af Energierne paa den rigtige Maade, maa vi tage alle de optrædende Energiformer med i Betragtning. Lad os f. Eks. tage en