Varmelære
Forfatter: Julius Petersen
År: 1896
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 79
UDK: 536
JULIUS PETERSEN
OVERLÆRER, HERLUFSHOLM
TRIERS BOGTRYKKERI (H. J. SCHOU)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
67
MeUltraad og hænge den op i lodret Stilling og strække den et Stykke l
ved Hjælp af et Vægtlod P. Dette mister Beliggenhedsenergien men
vi kunne aldeles ikke slutte, at denne forvandles til Varme i Traaden;
tværtimod viser det sig, at Traaden afkøles ved Strækningen. Sagen er
den, at den spændte Traad nu er i en anden Tilstand end oprindelig og
derfor indeholder en hel anden Energimængde end fra først af. Dersom
vi udføre Forsøget paa den Maade, at vi øjeblikkelig slippe den spændte
Traad tilbage til sin oprindelige Længde og samtidig lade den udføre
Arbejdet A, saa er hele den tabte Arbejdsværdi PZ — A, og det vil nu
vise sig, at Traaden faar en dermed ækvivalent Varmeforøgelse. Vi
kunne ogsaa gøre Forsøget paa en lidt anden Maade: vi lade den
strammede Traad hænge rolig, indtil den har Omgivelsernes Temperatur,
og derved optager den fra disse Varmemængden Q. Vi slippe den der-
efter tilbage og lade den udføre Arbejdet A ; samtidig opvarmes den og
afgiver Varmemængden Qi til Omgivelserne, før den atter faar sin op-
rindelige Temperatur. Vi ville da have Qi — Q ækvivalent med PI — A,
thi Qi — Q er hele den Varmemængde, som Omgivelserne have mod-
taget fra Traaden, medens den selv gennemløb sine Forandringer og
vendte tilbage til den oprindelige Tilstand, og PI — A er hele den Ar-
bejdsmængde eller Energi, som Traaden har modtaget fra Omgivelserne.
Naar et Legeme som i sidst nævnte Tilfælde gennemløber en Række
Forandringer og tilsidst vender tilbage til sin oprindelige Tilstand, siger
man, at det har udført en Kredsproces. Reglen om Varmeækvivalentet
kommer nu i sin nøjagtige Form til at lyde saaledes: Naar et Legeme
gennemløber en Kredsproces, vil det Arbejde, Legemet
modtager fra Omgivelserne eller afgiver til disse, være
ækvivalent med den Varmemængde, det samtidig afgiver
eller modtager.
Som et andet Eksempel paa en Kredsproces kunne vi nævne de
Forandringer, Vandet undergaar i en Dampmaskine. I Kedlen modtager
flet Varme fra Ildstedet; i Gylindren afgiver det Arbejde til Stemplet og
den brugte Damp modtager Arbejde fra Stemplet, idet den drives ned i
Kondensatoren; her afgive Vanddampene Varme og blive til Vand, som
atter modtager Arbejde, idet det afFødepompen drives tilbage til Kedlen,
hvor det atter modtager Varme og føres tilbage til sin oprindelige Til-
stand. Differensen mellem de Varmemængder, som Vandet under Kreds-
processen modtager og afgiver, er ækvivalent med Differensen mellem
det Arbejde, som det i samme Tid afgiver og modtager.
Eller lad os tage en Ledningstraad, hvorigennem der gaar en elek-
trisk Strøm, som fremkaldes af et galvanisk Element, og lad Traaden
bevæge sig i et magnetisk Felt under Paavirkning af de elektromagnetiske
Kræfter. Naar Traaden har fuldført sin Bevægelse og udført et Arbejde
(overvunden Gnidningsmodstand eller fremkaldt Bevægelsesenergi), kunne
vi endnu intet bestemt slutte, idet Traaden har forandret sin Stilling.