Varmelære

68 Først ved at føre Ledningen tilbage til sin oprindelige Plads fuldende vi Kredsprocessen, og da dette kan ske uden noget ydre Arbejde, naar vi først afbryde Ledningen, saa se vi, at der i dette Tilfælde ikke er Tale om Beliggenhedsenergi i den simple Betydning af Ordet, men den kemiske Energi, som gøres disponibel i Elementet, maa være omsat til Varme i Traaden og til det ydre Arbejde, som den udførte ved sin Bevægelse. Derved faas Ligningen (se Elektr. § 83). Eit = i2 R t " i- 63. Luftarternes Energiindhold er undersøgt af Joule. Han benyttede to Beholdere, forbundne ved et Rør med Hane. I den ene, A, var der fortættet Luft, den anden, B, var lufttom. Hver Beholder blev nedsænket i sit Kalorimeter, og Hanen aabnedes, saa en Del af Luften strømmede fra A til B. Det Kalorimeter, som indeholdt A, blev afkølet, idet Luften i denne Beholder udførte et Arbejde ved at sammen- presse Luften i den anden. Derimod blev det andet Kalorimeter, hvis Beholder modtog Arbejdet, opvarmet. Naar begge Beholdere nedsænkedes i samme Kalorimeter, og Forsøget blev gjort paa ny, viste der sig ingen Varmetoning. I dette Tilfælde udfører Luften intet Arbejde paa noget fremmed Legeme, og da dens Varmeindhold ifølge Forsøget bliver ufor- andret, saa kan der heller ikke være sket nogen Forandring med den Energi, som Luften indeholder paa Grund af Virkninger mellem dens enkelte Dele, eller med andre Ord en bestemt Luftmængdes Energi afhænger ikke af dens tilfældige Rumfang, men udelukkende af dens Varmegrad. Udfører altsaa en Luftmasse ved sin Udvidelse Arbejde paa et fremmed Legeme, saa vil den lide en ækvivalent Afkøling, dersom der ikke sker nogen Varmetilførsel, og ifald man ved en saadan holder Temperaturen konstant, saa er den tilførte Varmemængde ækvivalent med Arbejdet. Det førstnævnte finder Anvendelse til Kuldemaskiner, som indrettes efter følgende Princip. En Luftmasse sammenpresses, og den udviklede Varme bortledes; derefter lader man Luften udvide sig og udføre Arbejde, hvorved der kan frembringes en betydelig Kulde, saa Temperaturen kan gaa meget langt ned. Store Maskiner af denne Art anvendes undertiden til Afkøling af Lokaler, f. Eks. Bryggerier og Mejerier. Det er nu ogsaa muligt paa Grundlag af den nævnte Sætning at beregne Varmeækvivalentet ved Hjælp af Luftens Udvidelse. Tage vi f. Eks. en Cylinder med Radius rm og Højden hm og deri afspærre atmosfærisk Luft med Vægtfylden f ved Hjælp af et Stempel, saa vil en Opvarmning af Luften drive Stemplet i Vejret og udføre Arbejde. Trykket paa Stemplet er tt r2.10330 kilo, og en Opvarmning af 1° udvider Luftsøj- lens Højde Stykket ha Meter, idet « er Udvidelseskoefficienten 0,00367. Arbejdet er derfor tt r* ha. 10330 kgm. Kaldes Luftens Varmefylde ved konstant Tryk cp og ved konstant