Varmelære

69 Rumfang cv beboves der til Opvarmningen, eftersom Tryk eller Rum- fang holdes uforandrede, Varmemængderne 7r r27z.-1000/cp eller tt r* h Kilogramkalorier. Forskellen mellem disse Varmemængder maa være ækvivalent med Arbejdet; kaldes Varmeækvivalentet x, have vi derfor 1000 f (cp — cv). a? = « 10330. Indsættes heri / = 0,0013, a = 0,00367 og cp = 0,2374 samt Q c — ——- faas den rigtige Værdi for x. Paa denne Maade bestemte cv ] ° ° May er Ækvivalentet. 64. Energiernes Nytte. To Energiformer, som have samme Størrelse, ere ikke altid lige nyttige for os, idet det kan være vanske- ligere for os at benytte den ene af dem til vore forskellige Formaal. Tage vi f. Eks. en vis Luftmængde af Temperatur t, indelukket i sammen- presset Tilstand i en Cylinder med Stempel, kunne vi lade den udvide sig og derved udføre Arbejde. Men hvis vi have den samme Luftmængde med samme Temperatur i fortyndet Tilstand (altsaa større Rumfang), saa er Energien efter Joules Forsøg den samme, men det er meget vanskeligere for os at benytte den. Ligeledes kan en lille Luftmængde med høj Temperatur godt indeholde samme Energi som en stor Mængde med iav Temperatur, men det er ulige lettere at benytte den førstes Energi til at udføre Arbejde, for Eks. ved at bruge dens Varme i en Dampmaskines Kedel. I Almindelighed er Beliggenhedsenergi let at anvende, idet vi blot behøve at lade den Bevægelse foregaa, som Kræfterne kunne udføre; ligeledes kan Bevægelsesenergi fuldstændig omdannes i andre Former. Af disse Grunde ere f. Eks. godt konstruerede Vandhjul meget fordel- agtige Maskiner. Det er nu en almindelig Erfaring, at alle Vegne, hvor der foregaar en Bevægelse, saaledes at der udføres Arbejde, vil en Del af Energien omdannes til Varme, og det bliver derfor ganske naturligt et Spørgsmaal, hvorledes det omvendt har sig med at gøre en Varme- mængde nyttig i Form af Arbejde. Den som først grundig undersøgte Dampmaskinens Teori, var Fransk- manden C ar not. Han levede lige i Begyndelsen af dette Aarhundrede^» og kendte derfor ikke Loven om Energiernes Forvandlinger, ligesom han ogsaa havde den forkerte Opfattelse, at Varmen var et Stof, der var ligesaa uforgængeligt som alle andre Stoffer. Han opfattede Damp- maskinens Virkning saaledes, at Varmemængden Q, anvendt under Kedlen, ved Maskinens Gang gik over i Kondensatoren med uforandret Størrelse, og Nyttevirkningen fremkom derved, at Varmen sank fra den højere Temperatur til den lavere, ligesom et Vægtlod udfører Arbejde ved at falde fra en Højde til en anden. Ved sine Undersøgelser herover var det, at Carnot udtænkte Begrebet om Kredsprocesser, ved hvilke et