Varmelære

70 eller andet Stof gennemløber en Række Forandringer og vender tilbage til sin oprindelige Tilstand, saaledes at det paa ny kan udføre den samme Proces. Idet vi holde os til saadanne Processer, hvor der ud- føres Arbejde ved Hjælp af Varme, og foreløbig holde os til Carnots Udtryksmaade, kunne vi sige, at der under Processen finder et Varme- fald Sted fra en Temperatur til en anden, og at der som Ækvivalent derfor udføres et ydre Arbejde. Men nu viste Carnot, at der iblandt alle Kredsprocesser findes nogle, som foregaa paa en saadan Maade, at Forandringerne med det arbejdende Stof kunne foretages i omvendt Orden, hvorved Resultatet bliver det, at der bruges et ydre Arbejde af samme Størrelse som det, der før blev vundet, medens man faar den samme Varmemængde løftet fra den lavere til den højere Temperatur. Saadanne Processer kaldes reversible, men det er ingenlunde alle Kredsprocesser, der have denne Egenskab. Endvidere viste Carnot, at man ved reversible Kredsprocesser faar den størst mulige Nyttevirkning af den anvendte Varme, og at det ved disse Processer er ligegyldigt, hvilket arbejdende Stof der anvendes, naar det blot er den samme Varmemængde, der falder mellem de to samme Temperaturer. En Maskine, der arbejder paa denne Maade, er derfor saa fuldkommen, som det teoretisk er’ muligt at faa den, og Carnot antog, at Arbejdet, der udføres ved saadanne Maskiner, maa være proportionalt med Størrelsen Q (T — t) naar Varmemængden Q falder mellem Temperaturerne T og t. Carnots Anskuelser om Varmens Natur og Uforgængelighed vare som sagt urigtige. Med vort nuværende Kendskab til Energiforvand- lingerne maa vi opfatte Dampmaskinens Virkning paa følgende Maade. Der tilføres Kedlen en vis Varmemængde Q ved Temperaturen T, og under Maskinens Gang vil en Del af denne, 7, gaa over i Kondensatoren og faa en lavere Temperatur /; Resten Q — q bliver derimod omdannet til Arbejde efter det bekendte Ækvivalentforhold. Ved at ændre nogle af Carnots Udtryk bliver det muligt at fastholde flere af hans Slutninger, navnlig om de reversible Kredsprocesser, og Arbejdet kan ved disse fremdeles <intciges at være proportionalt nied Q (T—t). Hvis rc betyder en Konstant (Carnots Konstant), der ikke afhænger af det arbejdende Stof, saa kan Arbejdet altsaa sættes lig med « Q (T— t). Hvilken Værdi Konstanten har, kan man finde ved et Eksempel, idet vi vælge en Maskine, der arbejder efter en reversibel Kredsproces paa en særlig simpel Maade, som ogsaa er angivet af Carnot. (Carnots Kredsproces). Det viser sig derved, at naar Arbejdet maales i mekaniske Enheder, saa bliver A 0 ’