Varmelære

75 forud var en endnu større Nytteværdi til Stede o. s. v. Dette tyder paa en Begyndelse, som ikke er frembragt ved Hjælp af Naturlovene. 67. Energiernes Oprindelse. Den aiier største Del af den Energi, som findes paa Jordkloden, hidrører fra Solen. Det er straks indlysende, at al Muskelenergi skyldes Næringen, men denne hidrører tilsidst fra Planterne, som kun kunne vokse ved Hjælp af Solvarmen. Alle vore Brændselsmaterialer ere ogsaa dannede ved Hjælp af Solens Straaler; Stenkul ere Levninger af Fortidens Planter. Solvarmen bringer Vandet til at fordampe og løfter det derved, saa det faar Beliggenheds- energi, der igen omsættes, naar Vandet falder ned som Regn og fylder Floderne. Havstrømningerne og Vindene hidrøre ogsaa fra Solens Varme. Foruden Solenergien findes der enkelte andre Energier af mindre Betyd- ning paa Jorden. Der kan saaledes nævnes Jordens indre Varme, der giver sig til Kende i Vulkanerne og de varme Kilder. Endvidere kan nævnes den levende Kraft, som Jorden har paa Grund af sin Rotation. Denne kunde udbyttes ved Hjælp af Ebbe og Flod; hvis man nemlig lod Flodbølgen løbe ind i højt liggende Beholdere og aflukkede Vandet der, saa kunde man lade det falde, naar Ebben kom. Hvis dette skete i større Maalestok, maatte Jordklodens Rotation blive langsommere. Hvor megen Varme Jorden modtager fra Solen, har man med Til- nærmelse fundet ved at opstille en lille lukket Kasse fyldt med Vand saaledes, at Solstraalerne faldt vinkelret ind paa dens Laag. Dette var sværtet for at indsuge Straalerne, og naar man kendte Apparatets Vand- værdi, lod den Varmemængde sig beregne, som hvert Minut blev ind- suget. En Del af Straalerne er nu allerede indsuget paa Vejen gennem Atmosfæren, hvorfor Opvarmningen ikke er ens Middag og Aften, men det kan dog med god Tilnærmelse beregnes, at Solen i 1 Minut vil sende „omtrent 3 Gramkalorier til en Flade af 1 cm Størrelse, dersom Straa- lerne falde vinkelret ind og slet ikke indsuges paa Vejen. Heraf kan det atter beregnes, at Solvarmen i et Aar, jævnt fordelt over hele Jorden, kan smelte et Lag Is af 50™ Højde. Den Energi, som er indeholdt i Solvarmen, svarer, jævnt fordelt over hele Jorden, til 0,7 Hestes Kraft pr. Kvadratmeter. Betænker man, at Solen udstraaler Varme i alle Ret- ninger, og at Jorden kun opfanger saa stor en Brøkdel deraf, som Jor- dens Gennemsnit udgør af en Kugleflade, hvis Radius er Jordens Afstand fra Solen, saa indser man, at Solen udsender en umaadelig Varme- mængde. Denne Energi, som vedligeholdes uafbrudt, beløber sig til 14 Hesteskræfter for hver Kvadratcentimeter af Solens Overflade. Hvis vi nu spørge om, hvorledes Solen kan vedblive at udsende saa stor en Varmemængde, saa maa vi for det første huske paa, at Solen er et Legeme af uhyre Størrelse, cr. 184 000 Mile i Diameter. Antages dens Varmefylde for 1, saa viser en Regning, at Varmetabet i et Aar dog kun vil forringe Temperaturen et Par Grader, saa at Tabet vilde være os umærkeligt i en lang Aarrække, dersom Temperaturen blot var f. Eks. MB