De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

2 DET STORE NORDISKE TELEGRAF-SELSKAB jævnet med Jorden, alt til Ære for Naturguden Fungshui, som intet taaler, der rager op i Luften, op i hans Enemærker. Og dog var det kun et Aar siden, at danske Ingeniører uden Hindring havde plantet Selskabets Pæle mellem Foochow og dens Havneplads Pagoda An- chorage midt i Befolkningens Rismarker, men paa hver Pæl prangede der saa rigtignok ogsaa et Opslag fra Øvrigheden med Advarsler mod Beskadigelse, og ved hver Pæl paraderede der en chinesisk Soldat. Og Aaret før igen (1873) havde Selskabet mellem Shanghai og Woosung anlagt det første, fuldstændige Landlinie- anlæg, der overhovedet er bleven bygget og har faaet Lov til at bestaa uan- tastet paa chinesisk Territorium. Og sex Aar efter hint Overfald ser vi atter Selska- bets danske Ingeniører, men denne Gang eskorterede af højtstaaende Mandariner, anføre et Tog, som paa tunge Oxekærrer slæber sig frem gennem alendybt Mudder paa Vej fra Tientsin til Shanghai — for paa Vicekongen, Li Hung-Changs Bud at anlægge den første chinesiske Statstelegraflinie. Under alle Omskiftelser lyser saaledes Elektras Lede-Stjerne over Selskabet. * * * »Det Store Nordiske Telegraf-Selskab« blev stiftet den 1. Juni 1869. Paa ægte Tietgensk Vis var det et Sammensmeltnings-Foretagende. Det blev splidset sammen af 3 bestaaende Selskaber: Det Dansk-Norsk-Engelske, der ejede Kablerne mellem Danmark og Norge (Arendal-Hirtshals) og mellem Danmark og England (Søndervig-Newbiggin), det Dansk-Russiske, der var i Færd med at udlægge Kabler mellem Danmark og Rusland (Møen-Bornholm-Libau) og mellem Sverige og Rusland, samt endelig det Norsk-Britiske, der var i Færd med at an- lægge Egersund-Peterhead-Linien. Endnu inden Aaret var til Ende, var disse An- læg fuldførte, og dermed var den betydningsfulde Opgave løst: at skabe et Kabel- system, der sikrede de 3 skandinaviske Lande telegrafisk Forbindelse med England paa den ene og Rusland paa den anden Side, fuldstændig uafhængig af de konti- nentale Landlinier. Hvad der strax gav det nye Selskab et særligt Præg, var, at det selv i størst muligt Omfang overtog Betjeningen af Kablerne for derved at tilvejebringe en ens- artet Betjening og samtidig sikre Danske, der uddannede sig i Telegrafi, vellønnet Beskæftigelse i Selskabets Tjeneste. Et halvt Aar efter, den 9. Januar 1870, konstitueredes dernæst paa Tietgens Initiativ og under hans Formandsskab et nyt, stort Telegraf-Selskab: »Det Store Nor- diske China og Japan Extension-Telegraf-Selskab« — et Navn, der tydelig nok samtidig lienpegede paa dets Virkefelt (Østasien) og den lige fra først af paatænkte Forbindelse med »Store Nordiske«. Hvad man havde for, var imidlertid, syntes man, saa voveligt, at man i første Omgang ikke turde udsætte et nydannet Selskab, der strax havde haft en smuk Succes, for saa farligt et Makkerskab. I Telegrafens første Historie er det stadig Tanken om at faa Evropa og Ame- rika sat i telegrafisk Forbindelse, der spøger i alles Hjerner. I langsommelige Tider stod Atlanterhavet for Bevidstheden som en uoverstigelig Hindring — og man kom da (allerede i 1854) ind paa Planer om at gaa Landvejen gennem Sibirien over Be- ringsstrædet til Alaska. I 1865 paabegyndte man endelig for Alvor disse Planers Udfø-