De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

KJØBENHAVN 3 reise, idet den russiske Regering tog fat ved den ene Ende, et amerikansk Selskab ved den anden. Men i 1866-67 lykkedes det at faa nedlagt det første transatlantiske Undersøs-Kabel — og dermed standsede Foretagendet! Rusland var imidlertid da for sit Vedkommende allerede kommet til Irkutsk, og saasnart Linien var bleven gennemført til den russisk-chinesiske Grænsestation Kjachta, Sydøst for Irkutsk, etab- leredes der ad denne Vej en blandet Post- og Telegraftjeneste mellem Evropa og China: mellem Evropa og Kjachta befordredes Telegrammerne paa de russiske Landlinier, og derfra blev de saa viderebefordrede til Peking af ridende Kurerer, der fulgte Karavanevejen tværs over Gobi Ørkenen. Det laa nu lige for, at denne sidste Strækning ogsaa burde forsynes med et Telegraf-Anlæg, saa var Forbindelsen mel- lem Østasien og Evropa i Orden, — men trods alle den russiske Regerings ener- giske Anstrengelser strandede dette stadig paa Chinas bestemte Modstand. Da saaledes den sibiriske Linie hverken, som oprindelig paatænkt, kunde blive Bindeleddet for det telegrafiske Samkvem mellem Evropa og Amerika, og ejheller tjene som overjordisk Telegrafvej til China, besluttede den russiske Regering sig til at følge en Plan, som bestod i: at føre Linien igennem til Wladiwostock (altsaa i Stedet for til Beringsstrædet) for saa derfra at søge China og Japan naaet ved Hjælp af undersøiske Kabler. Det Tidspunkt, 1868—69, hvor Regeringen optog denne Plan, faldt til Held for os netop sammen med Udførelsen af de danske Telegraf-Foretagender i Østersøen og den Botniske Bugt, hvorved disses Ledere var komne i hyppig og intim For- bindelse med den russiske Telegrafadministration. Denne opfordrede derfor ogsaa Stifterne af »Store Nordiske« til at indgive Tilbud paa Anlæget og Driften af Telegrafkabler mellem Sibirien og Japan—China. Tietgen slog fra dansk Side øje- blikkelig til, den 23. Oktober 1869 havde han allerede Koncessionen paa Haanden og 3 Maaneder efter Kapitalen tegnet i England. Som nys nævnt stod det nye Sel- skab fix og færdigt den 9. Januar 1870. Dog, hvad var det saa i Grunden, der var opnaaet? Intetsomhelst andet end Lov og Lejlighed til at vove og vinde, til sein at erobre det forjættede Land. Rusland kunde kun byde Gennemførelsen af sin Landlinie til Wladiwostock og sikre Kab- lets Landing ved den ene Ende i Sibirien — men om Japan og Chinas Regeringer og Befolkninger vilde tilstede det samme ved Kablernes anden Ende, ja, det stod helt hen i det blaa. Det eneste visse ved Sagen var, at et engelsk Selskab allerede rustede sig til Togt for at skaffe Telegrafforbindelsen med China til Veje over In- dien til Hongkong, saa at altsaa for vort Vedkommende det hele vilde være forgæves, om vi ikke kom først, saa’ og — sejrede. Men det gjorde vi just. Den danske Regering stillede, takket være General W. Raasløff, Marinefregatten »Tordenskjold« til Disposition og udsendte Kammerherre I. Sick i en extraordinær Mission til Hofferne i Peking og Tokio for at støtte Premierlieutenant E. Suenson, der den 5. April 1870 gik ud til Østen som Selskabets Pioner. Forholdene ordnedes ad Underhandlingernes Vej forholdsvis hastigt og tilfredsstillende med den engelske Ko- lonistyrelse i Hongkong og den intelligente Japaner-Regering. J Shanghai besluttede Suenson sig derimod til, som alt ovenfor skildret, at skabe et fait accompli overfor den chinesiske Regering ved i al Hemmelighed, uden at have saa meget som blot søgt om Tilladelse dertil, sans phrase at lande Kablet paa chinesisk Grund — hvor-