De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

KJØBENHAVN 7 Krig, og Rusland fik selv god Brug for alle sine Penge, baade strax og adskillig Tid derefter. Men da kom Begivenhederne paa en anden Kant Selskabet til Hjælp. Aaret efter, at den nysnævnte Krig var bleven sluttet, antog nemlig Chinas For- hold til Rusland i Anledning af det saakaldte ÆuZd/a-Spørgsmaal en truende Karak- ter, og dette aabnede endelig Li Hung-Changs Øjne for Vigtigheden af at skaffe det chinesiske Rige indre Telegraflinier. Den 22. December 1880 overdrog han derfor »Store Nordiske« at forestaa Anlæget af den henved 1000 engelske Mil lange Telegraflinie mel- lem Shanghai og Tientsin, og det lykkedes at fuldføre dette Anlæg saa hurtigt, at Driften allerede kunde aabnes den 29. November 1881. Dette Mesterstykke af Energi og Hast fra Selskabets Side maatte ganske naturligt tiltale og forbavse den chinesiske Statsmand saare, og under Indtrykket heraf skænkede han i Juni 1881 »Store Nor- diske« en Koncession, som tilstod det Fortrinsret paa Udførelsen af de kejserlige Telegrafanlæg, 20 Aars Eneret paa at lande Kabler i China og 20 Aars Sikring mod Konkurrence paa de af Selskabet alt etablerede Land- og Kabellinier. Med disse enestaaende Begunstigelser paa Haanden kunde man med Held genoptage Duble- rings-Planen; i 1882 opnaaede man russisk Subvention hertil, fandt ligeledes samme Aar i Japan og Korea Velvillie for Sagen, og endnu inden Aaret var gaaet til Ende, skred man til at udføre Forehavendet. Og dermed syntes alt at tyde paa, at Selskabet i China, ja i hele Østasien vilde komme til at staa som en Slags Eneher- sker paa Telegrafens Omraade. Dog, — es wär’ zu schön gewesen, es hat nicht sollen sein, Guderne er misun- delige paa Menneskenes Lykke. I sidste Øjeblik meldte »Eastern Extension Tele- graph Company«, drevet frem af almen engelsk Avind, sig fortrydelig og fremsatte paa tværs og Trods af Delings-Traktaten af 1870 Fordring om at dublere Hongkong- Shanghai-Kablet og derved vinde Fodfæste i China. Den Kloge, som her tillige var den Svage, gav efter — og delte atter for at kunne herske. Den gode Forstaaelse med det mægtige engelske Selskab er ogsaa sidenhen bleven saa meget mere vær- difuld, som den har muliggjort en sikkert højst nødvendig Fællesoptræden overfor den chinesiske Regering, der efter at have faaet Landlinier rundt om i Riget — bl. a. ogsaa ved at tiltvinge sig dem, saaledes Shanghai-Woosung-Linien af »Store Nordiske« — uden videre benyttede disse til i Strid med den ovennævnte Kon- cession af 1881 at aabne Konkurrence med de evropæiske Linier. Dubleringen af Kablerne Wladiivostock-Nagasaki og Nagasaki-Shanghai (Shang- hai-Hongkong paatog jo Englænderne sig) samt Nedlægningen af et nyt Japan-Korea- Kabel blev gennemført i Løbet af 1883. Og hermed havde Selskabet altsaa efter ikkun 12 Aars Virksomhed i Østasien naaet alle sine Formaal: det havde ikke alene ind- byrdes forbundet Japan, China og Korea paa den mest betryggende og tilfredsstillende Maade og disse Lande igen med Evropa, men det havde endog fremkaldt og selv medvirket til Skabelsen af indre Telegrafnet i de samme Lande. Men siden 1883 har den østasiatiske Trafik da ogsaa Aar efter Aar givet Selskabet Løn herfor i en stor, stolt og stigende Fortjeneste — og det endog til Trods for det mægtige Fald i Sølvkursen, som har strakt sig gennem saa at sige alle disse Aar, og som gav Sel- skabet et stort og stadigt Agiotab, indtil det endelig er lykkedes det at dække sig herimod ved varierende Opkrævningskurser. Allerede i 80erne forlængede China sin Shanghai-Tientsin-Linie ved en Land- linie i Syd fra Shanghai langs hele Kysten ned til Canton (Hongkong) og i Nord