De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

KJØBENHAVN 9 gennem den uhyre industrielle og kommercielle Udvikling, der foregik efter Kiigen, særlig i Japan. I Slutningen af 1897 begyndte Stormagterne at dele Chinas Kystterritorium imel- lem sig: Tyskland besatte Kiauchou, Rusland Port Arthur og Talienwan, og i Løbet af 1898 besatte yderligere Frankrig den sydligste Del af Chinakysten, Englænderne rykkede ind i Wei-hai-wei og Kowloon-Distriktet, Russerne gav sig endelig til at lægge Jernbaner i Mantschuriet og befæste Port Arthur. Alle disse Begivenheder gav Anledning til en livlig Telegramtrafik, og i 1898 naaede »Store Nordiske«s Ud- bytte, der i en Række Aar havde været stigende til 8 å 10 %, hele 1272 %• Det samme gode Resultat gav det følgende Aar, som dog udmærkede sig ved rolige Forhold i Østasien, — til Gengæld blev Aaret 1900 desto mere uroligt paa Grund af Boxer-Opstanden. Den 18. Juni besatte Stormagternes allierede Krigsstyrke Taku-Forterne, hvad der fra Boxernes Side blev besvaret med Afbrydelsen af alle de 1 e- legraflinier i China, der forbandt Taku, Tientsin og Peking indbyrdes med Shanghai og med Omverdenen, saa at de evropæiske Tropper i deres Fremmarch mod Peking var af- skaarne fra al direkte Telegrafkommunikation. Da traadte »Store Nordiske« hjæl- pende til — Selskabet havde liggende betydelige Beholdninger af Reservekabel i Woosung, »Eastern Extension Telegraph Company« i Singapore, og man enedes derfor hastig om i Forening at tilbyde de allierede Magter den øjeblikkelige Etablering dels af en neutral, uafhængig og almen tilgængelig Kabellinie mellem Taku, Chefoo og Shanghai, dels af forskellige Sidelinier fra Chefoo, der af strategiske Grunde øn- skedes: af Rusland til Port Arthur, af England til Wei-hai-wei og af Tyskland til Tsintau. Heraf nedlagde »Store Nordiske« med sin Kabeldamper af samme Navn det mest tiltrængte Kabel, mellem Taku og Chefoo, i August, derefter Chefoo—Port Arthur Kablet og Chefoo—Wei-hai-wei Kablet, der aabnedes for Trafiken henholds- vis den 3. og 5. September, og endelig medvirkede Selskabet til den meget vanske- lige Nedlægning af Tsintau—Shanghai Kablet. Resten besøi gedes af det en gelske Selskab. Med andre Ord, i Løbet af 4-5 Maaneder var der saaledes blevet nedlagt hele 6 Kabler med en samlet Længde af ca. 1500 miles paa China-Kysten, de fornødne Stationer var oprettede, hvorhos endelig Endestationen i Taku ved 4 Landlinier var bleven forbunden med Tientsin og Peking (som var bievne okkuperede henholdsvis den 24. Juni og 14. August). I Maj 1901 dubleredes sluttelig Chefoo- Taku-Kablet paa »Store Nordiske «s Foranstaltning. Det behøver næppe at tilføjes, at under de sørgelige Begivenheder i China det nævnte Aar, kom dette saa hastig og dygtig fremtryllede Kabelsystem til uvurderlig Nytte. ' Disse nye Kabler var dog ikke Selskabernes Ejendom, men deres Vedligehol- delse og Drift er væsentlig i deres Hænder mod Vederlag af den chinesiske Admini- stration. Og herved var der altsaa sikret en uafbrudt, neutral og uafhængig lele- grafforbindelse mellem Nordchina og Shanghai, Centret i »Store Nordiske«s øst- asiatiske Telegrafnet, som dels er bleven en Fødelinie for Selskabets kabler — dels et Led i den Dublering af Wladiwostock-Linien via Pekin g-Kjachta, som vi i mange Aar har set Selskabet arbejde paa at skabe. Netop det samme Aar, 1900, lykkedes det nemlig at faa afsluttet en Overens- komst med China om Selskabets Overtagelse af en Linie mellem Taku-Tientsin- Peking og Kjachta — den korteste Rute, der overhovedet existerer mellem Øst- asien og Evropa! Efter mangfoldige Formaliteter og Omsvøb kunde denne hoved-