De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: København
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 433
UDK: 338(489)dan St.F.
2. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
„DET FORENEDE DAMPSKIBS-SELSKAB“
(D. F. D. S.)
Da for ca. 40 Aar siden Tietgen stiftede »Det forenede Dampskibs-Selskab«, var det
for Datiden baade noget af en Begivenhed og en Bedrift. Af mange Smaaskibe
i spredte Ruter dannedes med ét Slag en hel lille Handelsflaade, hvis samlede Masse
i Løbet af et Par Aar drog alle andre danske Dampskibsselskaber til sig med mag-
netisk Kraft, og som derved allerede i 1874, syv Aar efter Stiftelsen, blev Eneherre
i de danske Farvande. En saa mægtig Concentration havde man endnu ikke set i
vort Erhvervsliv, en saa hastig og fuldstændig Succes endnu mindre.
Og dog, for Nutidens Øjne syner det ikke stort, den Snes Skibe, hvormed man
begyndte i 1867, 22 Skibe ialt, med tilsammen 4919 Netto Reg.-Tons — kun 4 af
Baadene var paa over 500 Tons, Resten var rene Dværge, og de allerfleste Ruter
gik da ogsaa de første Aar i Bælterne, Sundet, Kattegattet og den nærmeste Del af
Østersøen. Nu tæller Selskabet foruden 12 søgaaende Staallægtere 119 Skibe og
raader over en samlet Tonnage af 89,175 Netto Reg.-Tons — Skibsantallet er blevet
mere end femdoblet, Tonnagen 18-doblet. De største Skibe er nu paa o. 6000 Reg.-
Tons, og Selskabets Langvejsfarter spænder over de store Have, fra Hekla til Helles-
pont, fra Nordkap til Tunis, fra Lilleasien til Mexicos Golf, forbindende det store
Czar-Rige i Øst med Amerikas Fristater derovre i Vest.
Saa vældig har Udviklingen været i lidt over en Menneskealder!
Men allerede fra første Færd laa Storheden i Kim: samtidig med, at D. F. D. S.
paa sin Haand samlede H. P. Priors og et Par mindre Rederiers Indenrigsfarter,
overtog det fra C. P. A. Kochs to Selskaber*) trende Ruter mellem Königsberg paa
den ene Side og henholdsvis Antwerpen, Hull og London paa den anden Side. Og
hermed blev Selskabet strax stillet overfor den Opgave, som siden skulde blive dets
fornemste: at skabe Forbindelse mellem Landene Vest og Sydvest for Danmark og
Østersøhavnene. Hvilket atter vil sige med Rusland, — for Königsberg betød just
den Gang: Rusland.
Netop i hine Aaringer, da D. F. D. S. traadte ud i Livet, begyndte denne vældige
Kolos at røre paa sig: dens rige Kornkammer aabnede sig for Evropa, dens uud-
tømmelige økonomiske Hjælpekilder begyndte at sprudle. Thi nu fik nemlig Rusland
Jernbaner — med rivende Hast bliver de efter 1866 saa at sige stampede op af
Jorden Aar efter Aar. I første Omgang kom de Königsberg til Gode, i en Række
') Koch & Hendersen og »Det almindelige danske Dampskibs-Selskab«.