De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: København
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 433
UDK: 338(489)dan St.F.
2. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BRØDRENE CLOETTAS
CHOCOLADE-FABRIK
KONSUL CHRISTOPH CLOÉTTA
Da Callisto efter sin totusindaarige Hvile i Graven besøgte Pierre Louys for om
muligt at blive indviet i den moderne Civilisations »ny Slags Vellyst«*), burde
han ikke blot have budt den nydelsessyge Dame en Cigaret, men ogsaa — en Kop
Chocolade! Det vilde sikkert ej alene have smagt hendes klassiske Kender-Tunge,
men styrket hendes
Livslyst og beroliget
hendes Nerver.
Det er »den nye
Verden«, der har givet
os den nye Nydelse —
som den har givet os
Tobakken. Da Spani-
erne under Fernando
Cortez kom til Mexico
i Aaret 1519, lærte de
af de Indfødte en helt
ny Drik at kende, som
var kogt paa Bønnerne
af et helt nyt Træ,
Cacaotræets Frugter,
og som blev kaldt
Chocolatl. Træet var
højt og løvrigt med
lange, hjerteformige
Blade, yppigt grønne
som fuldt udviklede,
rosarøde som spæde
Skud, og paa selve
Stammen og de aller-
tykkeste af Grenene
prangede store gule
eller orangefarvede
Frugter. Dette Træ
var Genstand for en
udbredt Kultur, og
Bønnerne i Frugten
blev i tørret Tilstand
paa Grund af deres
Attraaværdighed (alt-
sa a Værdi) og deres
store Holdbarhed anvendt som Mønter i den daglige Omsætning og til Betaling af
de offentlige Afgifter i Montezumas Kejser-Rige.
Den Chocolade, der oprindelig fremstilledes af Cacaobønner i Mexico, blandedes
med stødt Majs, hvortil der sattes rigeligt Cardemomme, Nelliker og spansk Peber,
derimod aldrig Sukker, sjældent lidt Honning. At denne Chocolade, kogt i Vand og
som oftest nydt kold, blot hidsede Spaniernes Blod, uden at tilfredsstille deres
Smag, er let forstaaeligt, og først da de selv fandt paa at spare paa Krydderierne og til-
sætte Sukker i et passende Forhold, fandt de Behag i Drikken, ja forelskede sig nu
saa stærkt i den, at den maatte holde for baade Morgen, Middag og Aften. Cortez
*) Jfr. 1. Hæfte, Indledningen til A. M. Hirschsprung & Sønner.