De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1904

Serie: København

Forlag: Lehmann & Stage

Sted: København

Sider: 433

UDK: 338(489)dan St.F.

2. Bind

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
 BRØDRENE CLOETTAS CHOCOLADE-FABRIK KONSUL CHRISTOPH CLOÉTTA Da Callisto efter sin totusindaarige Hvile i Graven besøgte Pierre Louys for om muligt at blive indviet i den moderne Civilisations »ny Slags Vellyst«*), burde han ikke blot have budt den nydelsessyge Dame en Cigaret, men ogsaa — en Kop Chocolade! Det vilde sikkert ej alene have smagt hendes klassiske Kender-Tunge, men styrket hendes Livslyst og beroliget hendes Nerver. Det er »den nye Verden«, der har givet os den nye Nydelse — som den har givet os Tobakken. Da Spani- erne under Fernando Cortez kom til Mexico i Aaret 1519, lærte de af de Indfødte en helt ny Drik at kende, som var kogt paa Bønnerne af et helt nyt Træ, Cacaotræets Frugter, og som blev kaldt Chocolatl. Træet var højt og løvrigt med lange, hjerteformige Blade, yppigt grønne som fuldt udviklede, rosarøde som spæde Skud, og paa selve Stammen og de aller- tykkeste af Grenene prangede store gule eller orangefarvede Frugter. Dette Træ var Genstand for en udbredt Kultur, og Bønnerne i Frugten blev i tørret Tilstand paa Grund af deres Attraaværdighed (alt- sa a Værdi) og deres store Holdbarhed anvendt som Mønter i den daglige Omsætning og til Betaling af de offentlige Afgifter i Montezumas Kejser-Rige. Den Chocolade, der oprindelig fremstilledes af Cacaobønner i Mexico, blandedes med stødt Majs, hvortil der sattes rigeligt Cardemomme, Nelliker og spansk Peber, derimod aldrig Sukker, sjældent lidt Honning. At denne Chocolade, kogt i Vand og som oftest nydt kold, blot hidsede Spaniernes Blod, uden at tilfredsstille deres Smag, er let forstaaeligt, og først da de selv fandt paa at spare paa Krydderierne og til- sætte Sukker i et passende Forhold, fandt de Behag i Drikken, ja forelskede sig nu saa stærkt i den, at den maatte holde for baade Morgen, Middag og Aften. Cortez *) Jfr. 1. Hæfte, Indledningen til A. M. Hirschsprung & Sønner.