De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

14 DE DANSKE SPRITFABRIKKER dags Forhold havde indtaget en fremragende Plads blandt Hovedstadens Brænderier; særlig var dens »Kummen-Akvavit« vel anset. Siden Købet er Driften fortsat i den gamle Gænge med successiv Forandring i tidssvarende Retning, og Afsætningen er nu mere end fordob- anstalt for at bringe det i Hovedstaden i I de 25 Aar, Sel- stadig mere koncentre- den og paa Landet, er er bleven meget min- trods let. I Aar er her indrettet en moderne Aftapnings- C saa vel Brøndums som Aalborg Akvavit i Marke- ensartet Udstyring. skabet har bestaaet, har Brænderidriften i Landet ret sig: de smaa Brænderier, navnlig i Hovedsta- nedlagte, især fordi Kreaturfedning og Mælkesalg dre indbringende end tidligere, og Staten har ikke, Tyskland og Rusland, haft Øje for den Betydning, som en udvidet Kartoffeldyrkning, støttet af Bræn- derier og Stivelsefabriker, vilde have for Land- bruget i de daarlige Egne. Lovgivnings- magten har næsten stadig i alle disse Aar forhandlet om Æn- dringer i Brænderiaf- giftsloven, men uden at der dog er naaet anden Forandring end Overgang til Ud- byttebeskatning i 1887 med en lille Forhøj- else af Afgiften. Det er ikke en Gang end- nu lykkedes at opnaa Afgiftsfrihed for de- natureret Sprit til tek- nisk Brug, uagtet man uafbrudt i de 25 Aar har fremdraget denne hvorledes Tyskland Exemplet fra FABRIKEN I SNAREGADE, KJØBENHAVN Sags Betydning, og uagtet vi, som ovenfor nævnt, har set, netop herved forstod i rette Øjeblik at skabe et Forbrug af teknisk Sprit i Indlan- det, som absorberede al den Sprit, der blev nødlidende ved det spanske Markeds Ophør. Sagen har ingen principielle Modstandere, og det drejer sig kun om en Statsindtægt paa Million Kr., som dog let kunde indvindes paa anden Vis. De stadige Forhandlinger om Brænderiafgiften og Dannelsen af flere konkurre- rende Selskaber, til Dels ved Sammenslutning af gamle Virksomheder, har jævnlig forvoldt Uro i Driften af De Danske Spritfabrikker, men det er dog lykkedes hvert Aar at betale Aktionærerne i Udbytte: 15/9 —30A2 81 og Aaret 82 71/, %, 1883 6 °/0, 1881 5 %, 1885 5 °/0, 1886 6 %, 1887 6 %, 1888 7 %, 1889 7 %, 1890 7 %, 1891 7V2 %, 1892 772 %, 1893 772 %, 1894 7‘/2 %, 1895 7*/8 °/0, 1896 7'/2 %, 1897 7 %, 1898 71/« °/0, 1899 71/, °/o, 1900 7*/2 %, 1901 7«/. %, 1902 8 %, 1903 8 %, 1904 10 %, 1905 10 %.