De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

16 DE DANSKE SPRITFABRIKKER Dette voldte vel i Begyndelsen nogen Kritik, men har dog i det lange Løb vundet almindeligt Bifald. Aktiernes Kurs er herved i Aarenes Løb bleven ret konstant, og i det hele har denne Fremgangsmaade sikkert været i alle Parters Interesse. Der er i Aarenes Løb udført ret betydelige Forbedringer af Anlægene, som er afholdt af Driften, uden at den bogførte Værdi derved er forhøjet, og Reservefonden er desuden nu Kr. 1,411,806.62 samt i extra Reserve 98,000 Kr. Selskabet har skabt en egen Understøttelses- og Pensionsfond for Funktionærer. Paa Generalforsamlingen i Marts 1886 vedtog man for første Gang at henlægge 10,000 Kr. af Overskudet til en saadan Fond, og siden da er der hvert Aar bleven henlagt yderligere 10,000 Kr. og beregnet 5 °/0 Rente af Fondens Beløb. Paa denne Maade var den ved Udgangen af 1897 voxel op til et Beløb af 160,000 Kroner; ved Beregning godtgjordes det, at den nu vikle kunne magte sin Bestemmelse og mod en lille Præmie som Selvhjælp fra Funktionærerne sikre disse en klækkelig Pension. Der blev da udar- bejdet Regler, som først Bestyrelsen og senere Generalforsamlingen sanktionerede, derefter traadte Understøttelses- og Pensionsfonden i Kraft i 1898, saaledes at Funk- tionærerne betaler 1 å 2 % af deres aarlige Gage efter dennes Størrelse og derved erhverver sig Ret til en Pension, som etter 30 Aars 1 jeneste kan stige til 2/s Gagen, og en halv saa stor Enkepension. Fonden ejer nu Kr. 283,410.68, og Selskabets aar- lige Tilskud er nu forholdsvis ubetydeligt. Til Fordel for ældre, svagelige Arbejdere er der ligeledes oprettet en Understøttelsesfond, som nu ejer Kr. 38,201.51. Selskabets første Bestyrelse er nævnt foran (Geheimekonferensraad Tietgen, Etatsraad Ankerstjerne, Direktør G. A. Hagemann, Grosserer Jacob Holmblad, Etats- raad Vilh. Petersen, Professor Will. Scharling og Grosserer E. Stokkebye). I 1885 fratraadte Grosserer Stokkebye efter eget Ønske og afløstes af Grosserer Vilh. Peter- sen; samme Aar døde Etatsraad Petersen, i hvis Sted valgtes Etatsraad Wm. Th. Mal- ling. I 1897 døde Grosserer Vilh. Petersen efter kun 2 Aars Sæde i Bestyrelsen; samtidig saa Selskabets Stifter, Geheimekonferensraad Tietgen, sig paa Grund af Syg- dom nødt til at trække sig tilbage, og Generalforsamlingen udtalte sin store Paa- skønnelse af, hvad han i de forløbne 15 Aar havde været for Selskabet, som han var vedbleven at virke for trods det Forbehold, han ved Stiftelsen havde taget om at ville trække sig tilbage, naar det var sat godt i Gang. I Tietgens Sted valgtes til Formand Prof. Will. Scharling, der siden uafbrudt har været Formand for Besty- relsen. Som nye Bestyrelses-Medlemmer valgtes Grosserer I). Ohlsen og Etatsraad Jean Hansen. I 1901 døde Grosserer Jacob Holmblad efter 23 Aars Sæde i Bestyrel- sen ligefra Selskabets Stiftelse. Dennes Plads blev tildelt Købmand N. M. Plum af Assens, som afgik ved Døden samme Aar og afløstes af Konsul Hans F. Carøe i Stege. zW