De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

FREDERI KSHOLMS TEGL- OG KALKVÆRKER ^T^eglbrændingen er i Danmark ligesaa gammel som Valdemar den Stores Danne- X virke. Disse Kong Volmers gamle Mure var byggede af brændte Sten, de saa- kaldte »Munkesten«, der var større, end man nu brænder dem, — paa Fodstykket af Absalons Ryttermonument kan man se en moderne Imitation. Forinden den lid var, som vore ældre Kirker viser det, Bygningsmaterialet herhjemme hugne Sten af Granit eller Kalk og Kridt.*) Det første egentlige Teglværk, vi med Bestemthed kender, knytter sig til den store Stats- og Finansmand Peder Oxes berømmelige Navn; det blev anlagt al ham ved Gisselfeldt. Allerede længe forinden havde dog Christjern II givet gode Love om Bygningen af Teglovne paa Landet, og i det 16. Aarhundrede berettes det, at der da brændtes saa mange Mursten paa Lolland, at man endog havde et Over- skud til Udførsel. Dog over to Hundred Aar derefter var Forholdene i den Grad skiftet om, at en lollandsk Præst i 1772 kærede over, at »der ikke her i Mands Minde er brændt saa meget som en Sten; Folk fra Lolland ved ikke en Gang, hvor- ledes en Teglovn ser ud«! Det 17. og 18. Aarhundrede var de »usle Lerhytters« Tid, men med Landbrugets Opkomst ved Overgangen til det 19. Aarhundrede kom der ogsaa Forandring heri: Bønderne slog sig, særlig i Jylland, tre eller fire sammen om i udgravede Bakker eller paa anden simpel Vis at indrette sig smaa Ovne, hvori der efter Behov brændtes et Par Gange om Aaret. Helt op til Midten af for- rige Aarhundrede blev saaledes Teglbrænding væsentlig kun drevet i selve Konge- riget som en Slags Binæring til Landbruget, erhvervsmæssig Drift fandt derimod Sted i Flensborg, hvorfra det øvrige Danmark i stor Stil forsynedes. \ estjylland holdt dog længe fast ved sine Smaaovne, i 1837 fandtes der endnu 500 å 550 at den Slags dværgagtige »Teglbrænderier«, hvoraf hver enkelt kun brændte en 12 å 18000 Sten aarlig — medens til Sammenligning det blot 10 Aar etter oprettede »Strandmose- gaards« Teglværk alene producerede en hel Million. Men nu begyndte jo ogsaa Byggeriet ganske anderledes end hidtil at brede sig baade i Højde og Fladerum. Fra Fyrrerne og til firserne kræver en i Tal og Vel- stand stærkt stigende Befolkning ny og bedre Husrum, Provinsbyerne bliver til hele Stæder, Kjøbenhavn til en Storstad. Fra 1840 til 1880 voxer Bybefolkningen til over ’) Jfr. her bg i det følg. «Danmarks Statistik« II, S. 599 ff. og 635—40.