De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

KRYOLITH- MINE- OG HANDELS-SELSKABET Kryolith er et græsk Ord, som betyder »Is-Sten«, og hermed betegnes et hvidt, halvklart, isagtigt udseende Mineral, som i større Mængde kun forekommer et eneste Sted paa Jorden, nemlig ved Ivigtut i Sydvestgrønland mellem Frederiks- og Julianehaab. Man har lige akkurat kunnet paavise dets Tilstedeværelse ved Miask i Ural og Pikes Peak i Colorado, men paa det nævnte Sted i Grønland træder det frem for Dagen i en stor, uregelmæssig formet Masse af lidt over 400 Fods Længde, 100 Fods Bredde og, som det synes, uudtømmelig Dybde. Kun her kan saaledes Kryolithen gøres til Genstand for Brydning og Fremdragelse i stor Stil, og man kan altsaa med en vis Ret kalde den et specifikt grønlandsk eller, om man vil, dansk Mineral. I hvert Fald skylder vi det, at ogsaa det bjergløse Sletteland, Dan- mark, har sit — Mineselskab. Kryolithen var fra gammel Tid kendt af de Indfødte deroppe, der benyttede den knust som en Slags Snus. I Slutningen af det 18. Aarhundrede blev (ler tilfældigvis nedbragt nogle Stykker hertil, og i 1799 blev derved Mineralet for første Gang gjort til Genstand for videnskabelig Undersøgelse, foretagen af Peter Christian Abildgaard (1770—1801), den danske Veterinærskoles Stifter, en Broder til den berømte Kunst- ner af samme Navn. Af Abildgaards Afhandling, som fremkom i Videnskabernes Selskabs Skrifter for 1800, fremgaar det, at han maa have sendt nogle Prøver tillige- med sin Analyse til den fremragende portugisiske Mineralog, J. B. d’Andrada e Silva, som bestemte Mineralets Vægtfylde og Haardhed og gav det Navnet Kryolith. En fuldstændig Analyse, der i det rette Forhold bestemmer Mineralet som bestaaende af Fluor, Natrium og Aluminium fremkom dog først 1823 ved Berzelius.*) Men allerede længe forinden havde Karl Ludvig Giesecke paa sin store Opdagelsesrejse langs den koloniserede Del af Grønlands Vestkyst fra Kap Farvel til Upernivik skaffet udførlige Oplysninger om Mineralets Findested og Forekomst. En mærkelig Mand, samme Giesecke — i sine unge Dage havde han været Skue- spiller i Wien og skal være den egentlige Forfatter til »Tryllefløjtenes gyselige Text. Først som moden Mand finder han sit Livs Kald: Mineralogien, men opnaar saa ogsaa det ærefulde Hverv at blive udsendt af den kgl. grønlandske Handels Direk- tion paa en mineralogisk Undersøgelsesrejse fra Kjøbenhavn til Grønland. I sam- fulde syv og et halvt Aar varede Expeditionen, som Giesecke i Modsætning til sin »Tryllefløjte« skilte sig mesterlig ved, og paa sin Vej stødte han da bl. a. ogsaa paa Kryolith-Lejet ved Ivigtut, hvoraf han i 1822, altsaa lige Aaret før Berzelius’ Analyse, gav en udførlig Beskrivelse. ') Jfr. S. M. Jørgensen: Kryolithindustriens Historie. Nyt Tidsskrift for Fysik og Chemi, 1898.