De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1904

Serie: København

Forlag: Lehmann & Stage

Sted: København

Sider: 433

UDK: 338(489)dan St.F.

2. Bind

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
KRYOLITH- MINE- OG HANDELS-SELSKABET 10 JULIUS THOMSEN Endnu blev Kryolithen dog længe kun betragtet som en Art Kuriositet. Da var det, at Julius Thomsen i 1853 paa Grund- lag af nogle af de i sin Tid af Giesecke hjembragte Prøver paaviste, hvorledes den med Fordel kunde benyttes til Frem- stilling af forskellige tekniske Produkter, saasom Alun, Soda, Lerjord og tvekulsurt Natron. Og hermed begynder da først Kry- olithens egentlige Æra. Det var nemlig ingenlunde J u li u s T h o ra- sen s Mening at blive staaende paa Er- kendelsens platoniske Standpunkt overfor Kryolith — var vi virkelig for en Gangs Skyld saa heldige indenfor vort Rige at finde og eje et saa værdifuldt Emne, saa skulde vi da selvfølgelig ogsaa udnytte det praktisk: han, Videnskabsmanden, havde gennemtænkt Tingen og paavist dens Gør- lighed, nuvel, saa skulde den da ogsaa gøres! Allerede 23. Januar 1853 erhverver han sig Eneret paa sin Fremgangsmaade til Fremstillingen af Soda og svovlsur Ler- jord af Kryolith: Soda og Lerjordspræpara- ter vidste han, var værdifulde Produkter, og Kryolith, vidste han jo ligeledes, var i Grønland til Stede i rigelig Mængde. Men det var nu alligevel ikke saadan at løbe til at faa Fingre i den Kryolith — Grøn- land laa ej alene, ligesom Amerika, »langt herfra«, men var jo desuden et lukket Land, over hvilket kun den kgl. grønlandske Handel raadede, for ej at sige: ene- vældig skaltede og valtede, og den daværende højt bedagede og i Kancelliomsvøbs Edderkoppevæv højtidelig indspundne Institution kunde virkelig ikke saadan mir nichts dir nichts give sig til at bryde Kryolith: »sligt var ej forekommet i dens Praxis før«, det var den rigtignok aldeles ikke belavet paa! I 1854 naaede den at faa sendt siger og skriver: 50 Tønder herned! Hvad skulde det blive til — i hvert Fald ikke til at grunde en industriel Virksomhed paa. Men Julius Thomsens Energi var utrættelig. Kunde han ikke magte Sagen alene, maatte han have Hjælpere: først slog han sig derfor sammen med daværende Vand- værksassistent, senere Gasværksbestyrer Howitz, som yderligere opdagede, at Kryo- lithen ogsaa kunde bruges til Emaillering af Jernvarer, — dernæst med C. F. Tietgen. I hine Aar befandt Tietgen sig just i sin Sturm- und Drang-Periode. Han havde i 1855 nedsat sig som selvstændig Købmand, men da den af ham valgte Branche (Korn) just ikke var »særlig indbringende«, da Konjunkturerne nu og da gik ham »imod«, laa han ivrig paa Udkig efter Chancer og spejdede utaalmodig Evropa over; alt, hvad der den Gang var nyt, gryende, spirende, som f. Ex. Telegraf-Anlæg, fangede hans Opmærksomhed: skulde der monstro her være bærende Fremtid for