De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

A. M. HIRSCHSPRUNG & SØNNER Pierre Louys fortæller i sine »Sanguines« om et natligt Besøg at Callisto, Lamias Datter, som efter en totusindaarig Hvile i Graven vaagner op i vore Dages Paris og finder den moderne Kultur skuffende og ussel, intet Steds sei hun noget Nyt eller Bedre end, hvad man alt i hendes Levetid kendte og brugte, Aikitektuien er en Skoledrenge-Efterligning af hendes Samtids Bygningskunst, Descaites og Kant har kun gentaget Parmenides’ Tanker, Leibnitz stjaalet Integralregningen fia Aichi- medes, Kelvin Atomtheorien fra Demokrit, og den moderne Udviklingslæie ei jo kun Heraklit om igen. »Vi har opdaget Amerika,« indvender Piene Louys nej, svarer Callisto, det har Aristoteles gjort før Jer, han vidste allerede, at Jorden var rund og raadede til at søge Vejen til Indien gennem Herkules-Støtteme vestpaa - og Æren for en Opdagelse maa dog tilskrives Hjærnen, der har gjort den, ikke Haanden, Redskabet, Arbejderen, der udfører den. »Men vi har da opdaget Neptun« — heller ikke allerede Pythagoras og Philolaos kendte Jordens dobbelte Bevægelse og Planeternes Antal, men selv om de moderne Mennesker har opdaget Neptun, var der saa ved dette det eneste virkelige Fremskridt blevet skabt en eneste ny Glæde, et eneste nyt Bidrag til Menneske-Lykke, Menneske-Velvære, til Livsnydelse? Da opgiver Pierre al Strid som unyttig og byder halvt mekanisk den Skønne en Cigaret. Nysgerrig prøver hun, — hastig forvandles de fine orientalske Blade til Røg og Aske: hun bøjer sig frem, studerer Pakken med Cigaretterne omhyggelig og nøje, undgaar Pierres Blik, men bemægtiger sig Pakken, lægger den ved sin Side og strækker sig saa magelig paa en Løjbænk for helt og holdent at kunne gaa op i den »nye Vellyst«. ❖ * * Paa Forretningslivets Omraade kommer det først og fremmest an paa at følge med Tiden, og her indgyder »det fra Fædrene nedarvede« just derfor ikke i sig selv nogen synderlig Respekt. Butiks-Vinduer og Butiks-Lokaler, som blændede os i vor Barndom, trækker vi nu om Stunder medlidende paa Skulderen ad eller ha- ster dem ligegyldig forbi uden at skænke dem et Blik, endsige en Tanke. Og som oftest gælder dette ganske særlig den lille Bod, vi som halvvoksne Knøse sneg os ned i med bankende Hjerter for i Smug at smage Tobakens »forbudne Frugt«,-------Røg, Røg, Røg, som den store russiske Digter siger, i Røg er alle disse Ungdomsminder som saa mange andre og dyrebarere forlængst dampede bort. Men med Hirschsprungs Cigarforretning, saa gammel den er — den blev stiftet 1826 — er det en ganske anden Sag. Ned igennem Tiderne har den staaet som et ærefrygtindgydende Tempel for Dyrkelsen af den charmante Nydelse: at ryge — naar man først mente sig voksen og »beslaaet« nok til at turde trine over den