De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

J. R. LUND PARISERETABLISSEMENT landt »Mændene fra 1848« spiller Haandværkeren en langt større Rolle, end de fleste nuomstunder aner. Man forestiller sig almindelig, at Fyrgetyvernes Friheds- bevægelse først og væsent- ligst havde et akademisk Snit — det er Studenter- Førerne, Ploug og Orla Lehmanns trodsigt-bur- sch ikose, aandsaristokra ti- ske Ansigtstræk, som for Nutidsbevidstheden giver Billedet af hin Tid dets Profil. Paa Erindringens Historie-Relief gaar disse »Herrer i Aandernes Rige« forrest i Frihedstoget og samler hele Opmærksom- heden om sig — bagefter kommer blot »Folket« el- ler »danske Mænd og Kvin- der,« som det hedder paa og holdent en By- og Borgerbevægelse, hvor »Aandens Mænd« vel nok gik i Spidsen, men »Haandens Mænd« kom dem lige i Hælene — den unge Haandværksmester var netop efter »Studenten« Frihedstidens fornemste Type, og »ham fulgte vel hundrede Svende«: just saaledes blev det til et helt Tog! J. R. LUND Foden af Theaterplaka- terne, med andre Ord: en forskelsløs Masse. Opfor- dres man saa til nærmere Eftertanke, tror man svagt at kunne mindes, der dog vistnok stikker Bonde-Fy- siognomier frem fra Mæng- den — »naar Tider vorde onde, kald Konge paa din Bonde« og »Danmark gen- nem Nød og Fare bæres skal af sin stærke, frie Bondestand«, saaledes lød jo Sangen den Gang! Men Virkeligheden var en ganske anden: hin stolte Rejsning var saa at sige helt Thi har den ellers spredte Hob paa Livets stille Baner engang adlydt det samme Raab og fulgt de samme Faner; har Høj og Lav og Rig og Arm af samme Tanke følt sig varm, af samme Fryd og samme Harm — var det i Ott’ og Fyrre!