De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

GO A. N. HANSEN & CO. ledig, men grundlagde sig strax en Forretning, navnlig med Korn, som hurtig tog et saa forbavsende Opsving, at A. N. Hansen inden ret længe blev en hel Handels-Matador i den da lidet anselige By, hvori lian hastigt slog Rod og følte sig hjemme. Ugerne og modstræbende fulgte han derfor Hambros Kaldelse i 1826. I dette Aar døde just Gerson, og Hambro vilde da ikke slippe en Kraft som A. N. Mansen, for hvis administrative Evner og Initiativ-Rigdom der netop var det størst mulige Raaderum i den stadig voxende Hani- bro’ske Forretning. Da Hansen rejste fra Christiania, lod han sin unge Hustru, Emma Eliza Grut, som han den 7. Juli 1825 havde ægtet paa Guernsey, blive tilbage — saa fast troede han paa, han selv kom hurtigt igen. Hambro anvendte imidlertid den mest smigrende Overtalelse for at faa ham til at blive i Dan- mark, og skønt han var fuld af Tvivl om, han ikke dermed vendte sin Lykke Ryggen, gav han endelig efter. Det kan strax siges, at han heller aldrig siden fortrød det. A. N. Hansen blev nu optagen som Associé i det Hambro’ske Hus og tog sig med Iver og Held af dettes betydelige Vareforretning. Den 2. Maj 1829 fik han selv Borgerbrev som Grosserer. I Slutningen af Tyverne blev man rundt om i Evropa opmærksom paa, at det i Handelen med Ris var fordelagtigt at lade Afskalningen foretage paa Importstedet i Stedet for som forhen i Produktionslandene, Nordamerika og Ostindien: dels blev Bekostningen herved meget mindre, dels blev Kvaliteten langt bedre, da Risen i afskallet Tilstand kun daarligt taalte den lange Transport. Man begyndte i England al bygge Rismøller, Exemplet blev fulgt i Holland og Frankrig, og der blev først i Trediverne fra de sidstnævnte Lande gjort Forsøg paa at exportere Risengryn til Nabolandene. Der opstod herved en Fare for Kjøbenhavns daværende ret betydelige Transithandel med Ris paa Østersøen, og for virksomt at hævde Stillingen fattede da A. N. Hansen den Idé at anlægge en Rismølle herhjemme og derfra forsyne saavel vore udenlandske Kunder som det indenlandske Forbrug med afskallet Ris. I Efteraaret 1831 indgik derfor C. J. Hambro & Søn med et Andragende til Fre- derik den Sjette om forskellige Privilegier til Gennemførel- sen af det nævnte Forehavende. Der fremstilledes heri den Plan: at opføre en med Damp dreven Rismølle til Afskal- ning af Paddy og Nellow, som Indbragtes direkte fra Pro- duktionsstederne ved Firmaets Skibe. Da det herved frem- komne Affald er et fortrinligt Kreaturfoder, gav dette end- videre Anledning til at sætte et Slagteri og et Salteri af Kød og Flæsk i Forbindelse med Mølle-Anlæget for der- ved at skabe en større Export af Fedevarer. Da endelig Rishandelen var begrænset til visse Tider af Aaret, og Møllen derfor kun kunde paaregnes at være i Gang del halve Aar, agtedes den overskydende Dampkraft benyt- tet til Formaling af Korn, dog kun naar Konjunkturerne tillod en Afsætning af Mel eller Skibsbrod til Udlandet. ALFRED P. HANSEN