Om Arbeiderforeninger
Til Oplysning Og Veiledning

11 maa have læst de begejstrede Beskrivelser om, hvilken Foran- dring de have bevirket hos Befolkningen, hvorledes de have forjaget Drukkenskab og Krolivet, Udbredt Orden, Hygge og Tilfredshed i Hjemmet, forædlet Charakteren og vakt Selvfølel- sen med Sands for Alt, hvad der er godt og hæderligt, hvor- ledes den fælleds Samvirken og Stræben til famine Maal har banlyst den smaalige og sneverhjertede Egenkjærlighed, der gaaer efter den gamle Regel, at Enhver er Tyv i sin egen Næring, og fremkaldt aabent trofast Brodersind med den glade Bevidst- hed og Erfaring om, at man er stærk ved at holde sammen, og gjensidig gavne hinanden ved at ftaae Ryg mod Ryg; — man maa kjende noget til den Jubel, der i deres Moder Udtales i Ord og ftaaer præget paa alle Ansigter over, som de selv Ud- trykke sig, at være komne fra Helvede "til Himmelen, for at for- staae, at Englænderne have Ret, naar de sige, at Arb eider - foreningeningerne er den gavnligste og menneske- kjærligste as alle menneskelige Opfindelser — naar de Udsende Missionairer nmdt om i Landet, hvor der endnn ikke findes Foreninger, forat forkynde det som et nyt Evangelium for ethvert Menneske: DU fan, naar DU selv vil, blive fri for Gjæld, DU kan faae dit sorgfrie Udkomme. Dil kan blive en selvstændig Mand og et hæderligt og anseet Medlem af Samfundet. Man betragter i England, og vistnok med Rette, Arbeider- foreningerne som en enkelt Side af et nyt Verdensprincip, der som Fælledsskab og Samvirken vil seierrigt og Ustandseligt bryde sig Vei overalt og gjcnnemtrænge alle Samfundsforhold og Udjevne Forfljæl ved at tilvejebringe en ligeligere og retfær- digere Fordeling af Arbejde og Fortjeneste, og det er ikke blot nedenfra at Bevægelsen spores, man begynder ogsaa ovenfra at boie sig for det nye Princip og mærker stor Velsignelse deraf, der hores det ene Exempel efter det andet paa, at Eiere as Fabrikker, kulminer, Landejendomme, Moller osv. begynde at give deres Arbejdere directe Andeel i Fortjenesten af deres Bedrift.