Om Arbeiderforeninger
Til Oplysning Og Veiledning
Forfatter: H. Chr. Sonne
År: 1867
Forlag: Louis Kleins Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 64
UDK: 334.5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
Idet jeg endnu stal besvare nogle af de Indvendinger, der
nnder Kampen ere fremkomne mod vor Forening, maa jeg ud«
trykkelig bemærke, at hvad der er sagt mod denne, er med det
samme sagt mod samtlige engelske Foreninger, forbi vor i Eet
og Alt er indrettet efter hines Monster og vi have ikke fordristet
os til paa egen Haand at ordne Noget paa en anden Maade
eller at brage andre Grændser, end hvad mange Aars Erfaring
i England har lært at være det Rigtige.
Man har inbvenbt: naar det er en Arbeider forening,
bor ikke andre være Medlemmer end de sædvanlig saakaldte Ar-
beidsmænd, derimod ikke Haandværkere og andre velstillede Bor-
gere, Embedsmcrnd osv. I England er man for længe siden
færdig med den Indvending, der svarer man kort og godt:
„vi ere alle Arbejdere"; der er det ganske sædvanligt at
Egnens velhavende, anseteste og indflydelsesrigeste Mcrnd, selv
Lorder og Parlamentsherrer træde ind i Foreningerne og stilles
som Ledere i Spidsen for dem. Og fastholder man blot Sa-
gens sande Formaal, er dette let at forsteme; trænge end saa-
danne heldigere stillede Mænd ikke til Foreningen, saa trænger
den til dem, ikke blot til deres PengeindskUd, ikke blot til deres
Oplysning og kyndige Raad og Bistand, men fremfor alt til
deres Personer: skat „Arbeidsklassen" hæves, maa der være
Noget, der lofter den, og det bidrager i hoi Grad hertil naar
den seer de Folk, der ellers pleie at holde sig fjernet fra den,
at stille sig ved deres Side, vedkjende sig SamfUnd med dem
og arbeide Haand i Haand med dem til samme Formaal, naar
de i deres Sammenkomster modes med saadanne Mænd, der
gaae iblandt dem uden at lade dem mærke nogen Forskjæl og
vække Indtrykket af. at vi dog alle ere Menneffer og Brodre.
Hertil kommer, hvad Erfaring altid viser, at Bevidstheden om,
at der er hæderlige Folk, der staae dem nær og hvis Dine ere
fæstede paa dem, altid over en gavnlig Indflydelse paa de
Skrøbelige til at vaage over sig selv og selv vise sig uftrcrffe-
lige og hæderlige i deres Vandel. Vi have da ogsaa her gjort
et lille Forjog med de selskabelige Sammenkomster, som i de
engelske Arbeidersoreninger holdes nogle Gange om Aaret, og