Om Arbeiderforeninger
Til Oplysning Og Veiledning

Forfatter: H. Chr. Sonne

År: 1867

Forlag: Louis Kleins Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 64

UDK: 334.5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 74 Forrige Næste
22 Idet jeg endnu stal besvare nogle af de Indvendinger, der nnder Kampen ere fremkomne mod vor Forening, maa jeg ud« trykkelig bemærke, at hvad der er sagt mod denne, er med det samme sagt mod samtlige engelske Foreninger, forbi vor i Eet og Alt er indrettet efter hines Monster og vi have ikke fordristet os til paa egen Haand at ordne Noget paa en anden Maade eller at brage andre Grændser, end hvad mange Aars Erfaring i England har lært at være det Rigtige. Man har inbvenbt: naar det er en Arbeider forening, bor ikke andre være Medlemmer end de sædvanlig saakaldte Ar- beidsmænd, derimod ikke Haandværkere og andre velstillede Bor- gere, Embedsmcrnd osv. I England er man for længe siden færdig med den Indvending, der svarer man kort og godt: „vi ere alle Arbejdere"; der er det ganske sædvanligt at Egnens velhavende, anseteste og indflydelsesrigeste Mcrnd, selv Lorder og Parlamentsherrer træde ind i Foreningerne og stilles som Ledere i Spidsen for dem. Og fastholder man blot Sa- gens sande Formaal, er dette let at forsteme; trænge end saa- danne heldigere stillede Mænd ikke til Foreningen, saa trænger den til dem, ikke blot til deres PengeindskUd, ikke blot til deres Oplysning og kyndige Raad og Bistand, men fremfor alt til deres Personer: skat „Arbeidsklassen" hæves, maa der være Noget, der lofter den, og det bidrager i hoi Grad hertil naar den seer de Folk, der ellers pleie at holde sig fjernet fra den, at stille sig ved deres Side, vedkjende sig SamfUnd med dem og arbeide Haand i Haand med dem til samme Formaal, naar de i deres Sammenkomster modes med saadanne Mænd, der gaae iblandt dem uden at lade dem mærke nogen Forskjæl og vække Indtrykket af. at vi dog alle ere Menneffer og Brodre. Hertil kommer, hvad Erfaring altid viser, at Bevidstheden om, at der er hæderlige Folk, der staae dem nær og hvis Dine ere fæstede paa dem, altid over en gavnlig Indflydelse paa de Skrøbelige til at vaage over sig selv og selv vise sig uftrcrffe- lige og hæderlige i deres Vandel. Vi have da ogsaa her gjort et lille Forjog med de selskabelige Sammenkomster, som i de engelske Arbeidersoreninger holdes nogle Gange om Aaret, og