Om Arbeiderforeninger
Til Oplysning Og Veiledning

Forfatter: H. Chr. Sonne

År: 1867

Forlag: Louis Kleins Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 64

UDK: 334.5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 74 Forrige Næste
24 distrikterne, og det er ikke let at see, hvad fornuftig Grund der kunde være til at drage en Grændse i saa Henseende; hvorfor formene Landboerne ogsaa at drage Nytte af en god Sag? eller hvorfor formene Foreningen at styrke sig ogsaa ved Landboernes Tiltrædelse? Foreningen i sin Heelhed forbeholder sig heri den samme Ret, som den vil skaffe hvert af sine Medlemmer og som den gjerne indrømmer ethvert Menneske i Berden, nemlig at være til og leve og bryde sig sin Bei og arbejde sig frem ved alle ærlige Midler saa godt den kan. I en anden Henseende har man bebrejdet Foreningen, at den ikke har holdt sig indenfor den rette Grændse, idet den ikke har indskrænket sig til Udsalg af almindelige Hokervarer, men har, som man har sagt, „en fuldstændig Urtekramhandel." Dette er nu ingenlunde Tilfældet; Udsalget er ikke forsynet med andre Artikler end de, der forbrUges i de fleste Hliusholdninger og fom „Arbejderne" have tilraadet at anskaffe, men deriblandt rigtignok de sædvanlige Kolonialvarer. Man maa vel sporge, hvorfor Foreningen ikke ftillde have samme Ret til at forsyne sig selv med Kolonialvarer som med Hokervarer; ved at be- grændse sig selv saa snevert, vilde Foreningen sikkert have flaaet sig selv ihjel, ikke engang fumiet dække sine Udgifter, endsige faae Overskud, ikke funnel faae Brug for de stadig voxende Bi- drag. Principet er atter i denne Henseende, ikke at sætte sig nogen Grændse, men være belavet paa at kUnne anvende med Fordeel og forrente saa mange Penge det skal være, og derfor efterhaanden som Midlerne voxe, at Udvide Virksomheden i alle Retninger. I England er man allerede saa vidt, at man ikke blot optager de forskjællige sædvanlige Handelsgrene i Forenings- virksomheden, men man har sine egne Moller, Slagterier, Ba- gerier osv., sin egen en gros Handel og paa sine Steder tænker man paa at faae sine egne Skibe til at hente Varerne hjem over Verdenshavene Maastee vi! Nogen forskrækket spørge: men hvad vil saa Enden blive? jeg tor ikke indlade mig paa at give Svaret; en Englænder vilde Ufejlbarlig svare: „natmligviis, at enhver By kommer til at udgjore een stor fælleds Arbeiderfor- ening, og saa faae vi det forst alle rigtig godt."