Om Arbeiderforeninger
Til Oplysning Og Veiledning

26 endog kunne tilbydes til sædvanlig en gros Pris, maa Kvali- teten være ringere. Jeg skulde ikke have opholdt mig saalænge ved disse sted- lige Forhold, hvis de ikke tjente til at belyse Sagen i Alminde- lighed og til at forberede Andre, der ville virke for Arbeiderfor- eninger, paa hvad de have at vente og maae væbne sig imod. De Mænd, der i England oprettede den forste Arbeider- forening (i Rochdale) kaldte sig selv Pionerer eller Banebrydere, et Navn, som hiin Forenings Medlemmer til denne Dag have bibeholdt, for at betegne den Modstand og Spot, som de have bavt at kjæmpe imod og bryde sig deres Bei igjennem; og her hos os, hvor Sagen cnbitu er ny, vil jeg lægge Enhver, der vil virke med for den, paa Hjerte, at han vil blive sig klart bevidst, at han maa være en „Banebryder", rede til med Sand- heds Laaben at hugge Ufortrøden los paa alle Hindringer. Tingen gaaer fra Begyndelsen ikke af sig selv, og et mislykket Forsog er værre end intet Forsog; jeg vil derfor raade Enhver, der vil stille sig i Spidsen, ikke at begynde forend han selv har vUndet en saa fast Overbevisning om Opgavens Vigtighed, at han er enig med sig selv om at ville kæmpe og opoffre sig for den. Ogsaa her gjælder den christelige Negel: „Dersom det er muligt, da haver Fred med alle Mennesker, saavidt det staaer til Eder!" Bi ffulle bryde Banen saa fredeligt og sagtmodigt som mulig, ikke bryde os for meget om, at der rettes ondflabs- flllde eller spottende Angreb paa vor Person, ikke fortænke Kjsbmcendene i, at de fra deres SynspUnkt ikke kunne lide Sagen og give Ondt af sig; vi fhiüe bevare Bevidstheden om, at vi ikke ville noget Menneske noget Ondt og ikke ville ssae Kamp, men for Sagens Skyld heller ikke ville gaae af Seien for nogen Modstand naar den kommer. EndnU vil jeg her meddele