Om Arbeiderforeninger
Til Oplysning Og Veiledning
Forfatter: H. Chr. Sonne
År: 1867
Forlag: Louis Kleins Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 64
UDK: 334.5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
39
hele Opmærksomhed og Eftertanke er indskrænket til en saadan
enkelt og smaalig Gjenstand, er det naturligt, at hans Forstand
og Tænkning ogsaa skrnmper sammen. Men denne Borneerthed
modarbeides ved Arbejderforeninger, der give dens Medlemmer
saa meget at tænke paa, Udvide deres Blik og ove deres Tænk-
ning i saa mange Retninger og derved befordre deres aandelige
Udvikling; medens I derfor med Hensyn til denne Alsidighed
have den samme Fordeel som vore gamle Fædre, have I tillige
en anden, som de ikke havde, nemlig Dygtighed i laders særlige
Haandværk eller Gjerning.
Men maaskee vilde Nogen sige til mig: „dette er blot
Raisonnement, der lader sig sige, men gjælder ikke i Livet; kan
Du paavise os Kjendsgjerninger, der godtgjore, at Arbeider-
foreninger virkelig have baaret saadanne Frugter?" — Ja, jeg
fan; vi have i Rochdale ligesom her en særlig Green af For-
eningens Virksomhed, som sigter til Medlemmernes aandelige
Uddannelse og som især har Opmærksomheden henvendt paa tre
Ting: 1) en Bogsamling, 2) et Læseværelse, hvor der forefindes
Aviser og Tidsskrifter, og 3) Foredrag, der holdes for Med-
lemmerne; og vi have faaet det Vidnesbyrd as fremmede boglærde
Folk, der lejlighedsvis have seet vore Boger og vort Læseværelse,
at de aldrig have seet en bedre Bogsamling eller et fkjonsommere
Udvalg af Blade og Skrifter, end det vi have.
Ög lab mig endnu sluttelig tale et Ord om Sagens moralste
og religiose Betydning: jeg vil ikke tale om nogen særlig ReU-
gionsform, men om Religion som en Hjertesag, som Kjcrrlighed,
Retfærdighed og Sandhed, og jeg paastaaer, at disse Hjerteskatte
blive nærede ved Arbejderforeningerne. Hvad er nemlig disses
Betydning? hvori bestaae de? i at samvirke med hverandre til
fcrlleds Bedste. Naar Du nu vil have Mennesker tit at elfte
hverandre, kjender DU da noget bedre Middel hertil, end naar
Du kan bibringe dem ben Bevidsthed, at de arbeide tilsammen
for en Sag, som er i lige Grad gavnlig og velgjorende for dem
alle? Der staaer skrevet: „hvo som ikke elfter sin Broder, som
han seer, hvorledes kan han elfte Gud, som han ikke feer?*
Netop dette, at fee Din Broder, at være sammen med barn, at