Om Arbeiderforeninger
Til Oplysning Og Veiledning

51 saaledes og ikke mine Medardeidere, fordi Arbeidet er nu bleven os en Fornøjelse og ikke noget Besvær, det er forvandlet for oø til en Befljæftigelse; naar jeg overstuer denne store For- samling og tænker paa de Beretninger om vore mægtige Frem- flndt, som jeg her har hort tasten, saa tor jeg forkynde, at den almindelige Folkeret og Folkelykke er oprUnden for os (Bravo!) Der er en Fortælling om en Tommermand, som skulde gjore en Bue af en særegen Form; han provede paa det nogle Gange, men knnde ikke; han gik da hjem og sad i to Dage og spekUlerede derover og paa den tredie kom han tilbage og fuldforte den og gav saa en Regning ub for tre Dages Arbeide, forbi, sagde ban, det var langt besværligere at Udtænke det end at Udfore det. Derfor kan en Mand, der gaaer omkring med Hænderne i Lommen, have strengere Arbeide end den, der graver i Jor- den. Ja, vi kunne alle arbeide i Forening med hverandre, med Haand og Hoved, men hvor kort er endnu den Bei, vi have til- bagelagt! det gjælder om vore Foreninger, hvad en Digter hal- sagt om de store VerdensUdstillinger, at de stulle nedbryde alle de Vægge, der sætte Skilsmisse mellem Personer og Folkeslag, banlyse al Splidagtighed og Ufred og samle Alle til et fælleds, enigt og lykkeligt Broderskab. (Bravo!) Dette er Arbeiderfor- eningernes Fremtid og det er mod dette Maal at alle vore Be- stræbelser sigte; Manchester-Foreningen vil engang optage den hele Stad i sig. (Stærkt Bifald.) Bi have havl Uheld, og de ere Uundgaaelige, jeg vilde ansee det for hensigtsmæssigt om Foreningen beflittede en sær- lig Embedsmand til at rmdersoge, hvori de have deres Grund; der ligger i en saadan Forenings Natur, at naar eet Lem lider, lide de alle og naar eet Lem befinder sig vel, foles Velbefin- dendet gjennem alle de andre. Vi savne her iasten flere af vore anseteste Medlemmer, som imidlertid have viist Sagen saa megen Interesse at vi ikke kunne betvivle, at de i Sandhed og af Hjertet ere den hengivne. Men vi have en Hædersmand i vor Midte, som har gjort mere for vor Sags Fremme end No- gen troet og, om det maa være mig tilladt at sige det, mere end han selv veed af; det er Lord Shaftesbury vi have at takke 4*