Arbejderhaverne og deres Fader

10 Arbejderhaverne fastere Form hos ham, idet han naaede til Erkendelse af, at hvis Planen skulde realiseres, maatte det ske paa den Maade, at man i dette Øjemed erhvervede en af Byens Parceller og udstykkede den i Smaahaver. Men her kom den første Anstødssten. Kom- munen maatte saa, i Stedet for som hidtil kun at have én Lejer af Parcellen, træde i Forbindelse med mange smaa Lejere, og ganske vist var dette langt fra uoverkommeligt for en By, der havde et stort Kontorhold til at bogføre og modtage alle Kom- munens forskellige Indtægter. Men det var jo en Afvigelse fra den en Gang gældende Ordning, og saa konservativ var man endnu i Begyndelsen af Firserne i et dansk Byraad, at et Forsøg paa at fremme Sagen ad den Vej vilde have været nok til at kuldkaste det hele. Jørg. Berthelsen forsøgte derfor at faa Arbejder- foreningen af 1865 til at tage sig af Sagen. Han fremlagde gentagende Planen for denne Forenings Bestyrelse, idet han gik ud fra, at Haverne for- trinsvis skulde udlejes til Foreningens Medlemmer. Men Bestyrelsen var stadig betænkelig ved at gaa med dertil. Berthelsen lod sig dog ikke forknytte heraf. Vilde Foreningen ikke leje Parcellen, var der ikke andet for, end at han selv maatte gøre det, skønt han derved overtog den Risiko og Ulej- lighed, som Kommunen i første Linje burde have haft. Han mødte derfor den 19. Marts 1884 ved Lejeavktionen over en Del af Kommunens Mark- jorder og indbød for 551 Kr. aarlig i 7 Aar en Parcel paa ca. 71/,- Td. Land i det nævnte Øjemed.