Arbejderhaverne og deres Fader

13 ken, nu kom offentlig til Orde. Man ræddedes for den Tanke, at en af Kommunens Parceller skulde udstykkes og udlejes paa Grundlag af et saa kommunistisk Princip som det, Berthelsen paa- tænkte at indføre for Havelejerne. Man var end- videre ængstelig for, at naar Parcellen først var udlejet til Arbejderhaver, fik man den aldrig til- bage til almindelig Markdrift. Man mente, at Par- cellen vilde gaa ned i Lejeindtægt ved den An- vendelse, der her blev gjort af den, osv. osv. Der rejstes, kort sagt, de mest mærkelige Indvendinger mod Berthelsens sunde og fornuftige Plan. Heldigvis fik dennes Modstandere dog ikke Held til at ødelægge den med deres Indvendinger. I September 1884 gav Byraadet, om end paa en hel Del Betingelser, Tilladelse til, at Parcellen maatte benyttes i det paatænkte Øjemed. Og da Parcellens hidtilværende Lejer ved Mikkelsdag havde afgivet den, gik man rask i Gang med de fornødne Forarbejder ved dette første egentlige Forsøg her i Landet med saakaldte Arbejder- eller Kolonihaver. Berthelsen ledede fra først ti! sidst dette Ar- bejde. Der blev gennem Midten af Parcellen an- lagt en 8 Alen bred Vej, og paa begge Sider af denne afstak man saa 85 Smaahaver, hver paa ca. 1000 Kv.-Alen. Haverne mimereredes med lige Numre paa den ene Side og med ulige Numre paa den anden. Den Side af Haverne, der vendte ud til Midtergangen, beplantedes med Hegn af Æbleroser, og saa snart Haverne var udlejede, hvilket skete meget hurtigt, plantede Lejerne Tjørn eller andre Hegnsplanter mellem de enkelte Haver.