Arbejderhaverne og deres Fader

22 Kr. 52 Øre, medgik til Dækning af Udgifterne ved Anlæget samt øvrige Fællesudgifter. Næste Aar betalte Lejerne 12 Kr. pr. Have, deraf 3 Kr. 31 Øre til det første Aars Fællesudgifter. Det 3. Aar var Lejen 7 Kr., og derefter blev den ca. 8 Kr. aarlig. Det heldige Resultat af det første Forsøg'med Arbejderhaverne bevirkede, atjørgen Berthelsen fra Arbejdernes Side bestormedes med Ønsker om at skaffe dem lignende Haver ved at leje endnu en af Kommunens Parceller, og da Naboparcellen i 1886—87 blev ledig, udbød han ogsaa denne Parcel, som han fik for en aarlig Leje af 557 Kr., det samme Beløb, som den tidligere Lejer havde betalt i Forpagtningsafgift. Her indrettedes saa 92 ny Haver, der hurtig blev bortlejede. Ved disse An- læg udnyttede man selvfølgelig i fuldt Maal de Erfaringer, der var gjorte ved Anlæget af de første Arbejderhaver. Denne Gang gik det forholdsvis glat med at faa Byraadet til at give sit Minde til Parcellens An- vendelse til Arbejderhaver. Men at der endnu hos enkelte af Byraadets Medlemmer var nogen Træg- hed overfor Foretagendet, fremgaar af, at et An- dragende fra Havelejerne i 1886 om at faa indlagt i Haverne et Rør med Vandværksvand kun ind- rømmedes paa saadanne Betingelser, at Havelejerne var nødt til at renoncere paa dette Gode, og man kom foreløbig over det ved, at Aalborg Stiftstidendes nu afdøde Udgiverinde, Fru Marie Rée, skænkede et større Beløb til Anlæg af en Brønd med til- hørende Pumpe' paa Havearealet. Denne Byraadets Træghed tog sig saa meget mere grel ud, som man alle andre Steder betrag-