Arbejderhaverne og deres Fader

3 rigeligt eller helt ophørte — han lod dem saa i Reglen arbejde paa Oplag eller søgte paa anden Maade at sysselsætte dem -1-, mente han ikke med den indførte kortere Arbejdstid og højere Løn at have nogen Forpligtelse til at beholde dem en Dag længere, end der strængt taget var Brug for dem. Derved blev der mange ledige Dage for Arbejderne, og havde de først faaet Vanen til i Fritiden at søge Værtshusene, faldt det saa ganske naturligt fordern ogsaa at ty derhen under disse Forhold. De gunstigere Lønvilkaar, som Arbejderbevæ- gelsen havde skaffet Arbejderne, udviskedes derved ofte ganske, og Arbejderhustruerne nødtes saa til i større Omfang end før at søge Arbejde udenfor Hjemmet for at bidrage sit til Familjens Under- hold. Var der saa Børn, fik disse Lov til paa egen Haand at strejfe om paa Gaderne, hvor de hurtig af ældre Kammerater lærte allehaande Skarns- streger, saa deres Moral i mere eller mindre Grad tog Skade, og Barnet i dem alt for tidlig gik tabt. Det var, som sagt, den første Virkning af Ar- bejderbevægelsens Bestræbelser for at skaffe Ar- bejderne kortere Arbejdstid og højere Løn, og det medførte, at mange betragtede denne Bevægelse som en Ulykke for Arbejderne. De glemte, at enhver ny Bevægelse har sine Børnesygdomme, og at der i hvert Fald maatte hengaa nogen Tid, inden Arbejderne modnedes til at bruge baade den større Frihed og den højere Løn paa en for dem selv nyttig og gavnlig Maade. Naar man allerede nu er naaet ret vidt i den Henseende, skyldes det selvfølgelig flere forskellige Faktorer, ikke mindst Arbejdernes vaagnende poli-