Betænkning afgiven af den af Ministeriet for offentlige Arbejder den 25. Juni 1914 nedsatte Kommission vedrørende Anlæg af Fiskerihavne
m.m. paa Jyllands Vestkyst

efter Kinipple’s Metode i Poser, der omslutter hele Rummet i og fra Bunden indtil Vandlinien. Naar Arbejderne ved Hirtshals og dermed dette Pionerarbejde er blevet saa lidet paaagtede, kan det kun beklages, og da Grunden hertil antagelig maa søges i, at disse Arbejder naturligvis — med de paaregnede Midler — ikke gik glat, paa- kræves en kort Paapegning af de Uheld, som indtraf under Udførelsen. Af Uheldene, som forøvrigt ikke fik afgørende Betydning for Enderesultatet, kan man nemlig udlede deres Aarsager og dermed Midlerne til at imødegaa dem. I det følgende re- fereres hovedsagelig kun til den yderligere Forlængelse af Hirtshalsmolen med 300 Fod, hvortil der i 1896 bevilgedes 2)0,000 Kr. Ved at se tilbage paa Fig. 25 og 26, som i Forbindelse med, hvad ovenfor er nævnt, giver et tilstrækkeligt Indtryk af Konstruktionen, ses det, at de yderste, ud- vendig med Jarrahtræ beklædte Flager kun er fastholdte af 2 Tværvægge, hvorved Flagen faar for lidt Stivhed. Dønning og Sø bringer Flagen i ikke ubetydelige Sving- ninger, medens dens Elasticitet dog samtidig beskytter den imod at knække. Det er altsaa ikke, fordi Flagen er for svag til at tage Bølgepaavirkningen, men fordi de stadige Svingninger slider paa Forbindelserne imellem Tværvæggene og Flagen, at denne tilsidst delvis rives af. Havde man anbragt en tredje Tværvæg i Midten, vilde Flagen have faaet for- øget Stivhed og have holdt, indtil man fik Muren anbragt og dermed Bevægelsen standset (Lasterumsvæggene, der hindredes af Stenfylden i at arbejde, holdt overalt). Det har vist sig, at Jarrahbeklædningen selv efter 20 Aars Forløb er ganske uangreben af Pæleorm og Krebs overalt, hvor den er fri for Barkslag eller blødere Splint, og man kan gaa ud fra, at denne Beklædning holder, naar den i Stedet for med galvaniserede Søm befæstes ved Hjælp af Jarrah-Nagler, Kobbersøm eller lign. Hovedgrunden til, at Moleanlægets Underbygning ikke blev færdig den første Sommer, hvilket var planlagt af Entreprenøren, var den, at man ikke med de til Raadighed staaende Midler var Herre over at fjerne Sand og rense op paa Kisternes Plads, men hertil maatte afvente saa kraftige Midler som Storme. Trods alt kunde Arbejdsplanen være gennemført, hvis det fyldte Lasterums Vægt havde været større, saa at Havet ikke saa let havde formaaet at løfte Kisterne; det var ikke ubetydeligt, Havet formaaede at løfte disse store, stenfyldte Legemer; de vuggede, saa man meget tydeligt i Kikkert kunde konstatere Bevægelsen paa de Stilladsstolper, som var i fast Forbindelse med Kisterne, og som ragede højt op. Det bemærkes, at Laste- rummet var fyldt med over 200 Tons Sten. Følgen af Stormene var, at bl. a. en Kiste kom til at staa for lavt, men stod dog ret godt i Niveau, at en anden gik paa Næsen og maatte løftes, medens en tredje maatte bortsprænges og fornyes. Havde Undergrunden her været af svagere Art, end den var, vilde man sikkert efter forholdsvis kort Tids Forløb næppe have set stort til Kisterne, medens man paa den anden Side netop gennem de store Paavirkninger, som de blev Genstand for, bl. a. ved at modstaa en hel Vinters Storme paa en Kyst, hvor selv det stærkeste Vrag bliver knust, har faaet Beviset for, at man staar over for en frugtbar Tanke, om den udnyttes rigtigt. Hertil kræves ifølge den vundne Erfaring bl. a.: 32