Betænkning afgiven af den af Ministeriet for offentlige Arbejder den 25. Juni 1914 nedsatte Kommission vedrørende Anlæg af Fiskerihavne
m.m. paa Jyllands Vestkyst
År: 1916
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 77
UDK: 627.2-3 L gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
forholder sig til Vesterhavets saltholdige Vand, har ikke blot behandlet dette Spørgs-
maal teoretisk, men han har tillige taget Sagen op, saaledes som den maa forme sig
for det virkelige Liv og ikke for Laboratoriet.
Det maa i denne Forbindelse erindres, at Portlandcement er et Industriprodukt
af stor Betydning og af upaaklagelig god Kvalitet for de allerfleste Formaal for
dets Anvendelse. Opgaven bliver derfor at bevare Fabrikationen for Industrien
samtidig med, at man uden at omlægge Driften gør det muligt at fremstille et
Fabrikat, hvor den skadelige Virkning af de Stoffer, der betinger Betonens mindre
Varighed i Havet, neutraliseres.
Det $r almindelig kendt, at visse Silikater af vulkansk Oprindelse formaar
at neutralisere den skadelige Virkning af Mørtelarters frie Kalk, saaledes at man
endog har Murværk, der fra Oldtiden endnu er bevaret frit for Destruktion. Poulsen
undersøgte derfor det her til Lands paa sine Steder i stor Mængde forekommende
Silikat af organisk Oprindelse, Mo-Ler, og kom til det Resultat, at Mo-Ler ikke
alene indeholdt meget mere af virksomt Kiselstof end de vulkanske Jordarter, men
at Mo-Leret tillige indeholdt Silikatet i næsten mikroskopisk findelt Form. Ved
at tilsætte Mo-Ler til Cementen (det almindelige Industriprodukt) under Finmalingen
opnaar han dels at neutralisere de ovenomtalte skadelige Virkninger dels, at der
sammen med det virksomme Kiselstof tilsættes mindre Mængder af uvirksomt
(dødt) Stof, end det er nødvendigt, naar de vulkanske Jordarter anvendes. Fin-
malingen gaar lettere og bliver derfor af en mere betryggende Art.
Den Anvendelse af Mo-Ler som Tilslag til Cement, som Poulsen har angivet
og ført ud i Praksis, er nu bragt ud over Forsøgsstadiet, og de Resultater, som
allerede foreligger, maa siges at rumme Beviset for, at Anvendelsen af Mo-Ler-Cement
for større Vandbygningsarbejder, navnlig paa Steder, hvor de vulkanske Jordarter
ikke findes, eller anden Beskyttelse ikke kan paaregnes, praktisk talt er af banebrydende
Art. Poulsen har da ogsaa med de herhenhørende Arbejder vakt fortjent Opmærk-
somhed i Udlandet.
35