Betænkning afgiven af den af Ministeriet for offentlige Arbejder den 25. Juni 1914 nedsatte Kommission vedrørende Anlæg af Fiskerihavne
m.m. paa Jyllands Vestkyst

År: 1916

Forlag: J. H. Schultz A/S

Sted: København

Sider: 77

UDK: 627.2-3 L gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 133 Forrige Næste
OM BØLGEPAAVIRKNING, MOLEKONSTRUKTIONER, SAMT BUNDFORHOLDENES BETYDNING FOR HAVNEVÆRKERS STABILITET. Baade forValget af det Sted, der bedst egner sig for et Havneanlæg, og for Valget af det mest hensigtsmæssige Tværprofil for de Værker, der indgaar i Arbejdet, har det Betydning at kende de Paavirkninger, det gælder om at modstaa. Disse Paa- virkninger skal derfor gøres til Genstand for en kort Omtale. Naar en Bølge gennem et snævert Stræde trænger ind i en Bugt, der i For- hold til Strædet breder sig betydeligt, vil den i Bølgen indeholdte Energi, efterhaanden som Bølgen skrider frem, fordeles paa større og større Vandmængder. Bølgen bliver længere og længere, medens Bølgehøjden bliver mindre og mindre, hvorved den ud- slettes mere og mere, og inderst i Bugten vil man herefter faa relativ Ro. Man har, hvad man kalder en naturlig Havn. Naar omvendt en Bølge trænger ind i en Bugt, der snævr er sig tragtformet ind i Land, vil den i Bølgen indeholdte Energi efterhaanden samles paa mindre og mindre Vandmængder. Bølgen bliver kortere og højere. Dens Sammenhæng vil til sidst ganske sprænges, og den kaster sig voldsomt imod Strandbreden. Man har, hvad man kalder en Energikoncentration paa mindre Vandmængder. I Naturen findes mange Eksempler saavel paa naturlige Havne som paa Energi- koncentrationer af denne Art. Saaledes danner Bugten ved Genua, Adagio m. fl. Steder Eksempler paa det sidstnævnte Fænomen. Naar en Bølge løber op imod en fladt skraanende Kyst, vil den i Bølgen inde- holdte Energi ikke væsentligt forringes, saa længe Bølgen bevarer sin Sammenhæng. Bunden tvinger paa Bølgeformen, saa Forholdet imellem Højde og Længde forøges, indtil Bølgen mister sin Stabilitet og bryder. Tænker man sig Havet delt i lige tykke Lag, vil det dybe Vand bestaa af flere end Vandet inde under Land, hvor Dybden er mindre. Bølgebevægelsen gaar paaviseligt meget dybt, og omend den Energimængde, der findes i de dybere Lag, er mindre end i de højere liggende, saa findes den dog. Jo længere Bølgen kommer ind mod Land, desto færre Lag er der til at op- tage Energien, og der sker derfor en Koncentration af Energien paa mindre Vand- mængder, ganske svarende til den ved den tragtformede Bugt beskrevne, hvor iøvrigt begge Koncentrationsformer som oftest optræder samtidig. Stiller man en stejl Mur umiddelbart paa Havbunden, vil Muren kaste en Bølge helt tilbage, hvis Dybden er stor nok til, at Grundbraad ikke finder Sted. Paavirk- ningen bliver væsentligst af statisk og ikke af dynamisk Natur.