Betænkning afgiven af den af Ministeriet for offentlige Arbejder den 25. Juni 1914 nedsatte Kommission vedrørende Anlæg af Fiskerihavne
m.m. paa Jyllands Vestkyst
År: 1916
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 77
UDK: 627.2-3 L gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KAP. IV.
OM TILSANDING AF HAVNE PAA FLADE, SANDEDE KYSTER.
PYNTER, FORBJERGE OG STEJLE KYSTERS EVNE
TIL AT HINDRE SANDAFLEJRINGER.
Uanset Vindhastigheden er Forholdene paa Jyllands Vestkyst med Hensyn til
Bølgernes Form og Energi vidt forskellige efter Aarstiden.
At Aarstiden giver nogen Forskellighed, beror paa, at Luften og dermed Vinden
om Sommeren er varmere og derfor mindre tæt (vægtfyldig).*)
Det er derimod meget mærkeligere og næppe almindelig kendt, at Bølgerne
om Foraaret og om Sommeren har en helt anden Karakter end hen paa Efteraaret
og Vinteren. Grunden hertil er, at Nordsøen maa betragtes som et meget grundt
Farvand om Sommeren, fordi Temperatur- og Strømsvingninger paa denne Aarstid
lagdeler Vandet efter vekslende Tæthed, medens Vandet hen paa Efteraaret kan
betragtes som homogent.
At en Lagdeling af den nævnte Art griber meget forstyrrende ind i Bølgens frie
Udformning, er baade theoretisk og eksperimentelt bevist. — Ogsaa fra Naturen kan
hentes Bevis, f. Eks. fra Saltsøerne eller fra Steder, hvor store Floder udmunder i Havet.
Middelhavets vestlige Del danner et Bassin, der i Udstrækning ligner Nord-
søen, medens Dybden i Middelhavet er meget større. Dybdeforskellen paavirker
dog ikkeWynderlig Bølgeformen. Paa Grund af Fordampningsmængdens Overvægt
over den Vandtilførsel, der stammer fra Floder og Nedbør, vil nemlig Vandet i Middel-
havet blive mere saltholdigt og dermed tungere end det mindre saltholdige Atlanter-
havsvand, der som Erstatning for det fordampede efterfyldes gennem Gibraltar-
strædet. — De Skilleflader, som saaledes opstaar ved, at det tunge, saltholdige Vand
dækkes af det lettere, mindre saltholdige, danner en kunstig Bund eller Begræns-
ning for den Svingningstakt, der bl. a. betinger Bølgeformen. Skillefladen ligger i
Middelhavet langt nærmere Overfladen end Bunden, medens man i Nordsøen hen
paa Efteraaret og om Vinteren, hvor Vandet er homogent, har selve Bunden som
Begrænsningen for den frie Svingningstakt i Bølgen.
Da der hverken ved Middelhavet eller paa Jyllands Vestkyst findes Ebbe og Flod
af Betydning, og Naturforholdene saaledes ogsaa i denne Henseende er lige, kan
man fra Middelhavet faa Vejledning af stor Værdi for Løsningen af de Opgaver, der
er givet Kommissionen.
Fremragende Ingeniører har i Italien gjort Studier over Bølgeslagets Forhold
til flade og stejle, sandede Kyster. Særlig Betydning maa tillægges de Undersøgelser,
*) Et Skib eller Mølle fører med samme Vindhastighed færre Sejl om Vinteren end om
Sommeren.
44