Betænkning afgiven af den af Ministeriet for offentlige Arbejder den 25. Juni 1914 nedsatte Kommission vedrørende Anlæg af Fiskerihavne
m.m. paa Jyllands Vestkyst

År: 1916

Forlag: J. H. Schultz A/S

Sted: København

Sider: 77

UDK: 627.2-3 L gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 133 Forrige Næste
KAP. IV. OM TILSANDING AF HAVNE PAA FLADE, SANDEDE KYSTER. PYNTER, FORBJERGE OG STEJLE KYSTERS EVNE TIL AT HINDRE SANDAFLEJRINGER. Uanset Vindhastigheden er Forholdene paa Jyllands Vestkyst med Hensyn til Bølgernes Form og Energi vidt forskellige efter Aarstiden. At Aarstiden giver nogen Forskellighed, beror paa, at Luften og dermed Vinden om Sommeren er varmere og derfor mindre tæt (vægtfyldig).*) Det er derimod meget mærkeligere og næppe almindelig kendt, at Bølgerne om Foraaret og om Sommeren har en helt anden Karakter end hen paa Efteraaret og Vinteren. Grunden hertil er, at Nordsøen maa betragtes som et meget grundt Farvand om Sommeren, fordi Temperatur- og Strømsvingninger paa denne Aarstid lagdeler Vandet efter vekslende Tæthed, medens Vandet hen paa Efteraaret kan betragtes som homogent. At en Lagdeling af den nævnte Art griber meget forstyrrende ind i Bølgens frie Udformning, er baade theoretisk og eksperimentelt bevist. — Ogsaa fra Naturen kan hentes Bevis, f. Eks. fra Saltsøerne eller fra Steder, hvor store Floder udmunder i Havet. Middelhavets vestlige Del danner et Bassin, der i Udstrækning ligner Nord- søen, medens Dybden i Middelhavet er meget større. Dybdeforskellen paavirker dog ikkeWynderlig Bølgeformen. Paa Grund af Fordampningsmængdens Overvægt over den Vandtilførsel, der stammer fra Floder og Nedbør, vil nemlig Vandet i Middel- havet blive mere saltholdigt og dermed tungere end det mindre saltholdige Atlanter- havsvand, der som Erstatning for det fordampede efterfyldes gennem Gibraltar- strædet. — De Skilleflader, som saaledes opstaar ved, at det tunge, saltholdige Vand dækkes af det lettere, mindre saltholdige, danner en kunstig Bund eller Begræns- ning for den Svingningstakt, der bl. a. betinger Bølgeformen. Skillefladen ligger i Middelhavet langt nærmere Overfladen end Bunden, medens man i Nordsøen hen paa Efteraaret og om Vinteren, hvor Vandet er homogent, har selve Bunden som Begrænsningen for den frie Svingningstakt i Bølgen. Da der hverken ved Middelhavet eller paa Jyllands Vestkyst findes Ebbe og Flod af Betydning, og Naturforholdene saaledes ogsaa i denne Henseende er lige, kan man fra Middelhavet faa Vejledning af stor Værdi for Løsningen af de Opgaver, der er givet Kommissionen. Fremragende Ingeniører har i Italien gjort Studier over Bølgeslagets Forhold til flade og stejle, sandede Kyster. Særlig Betydning maa tillægges de Undersøgelser, *) Et Skib eller Mølle fører med samme Vindhastighed færre Sejl om Vinteren end om Sommeren. 44