Betænkning afgiven af den af Ministeriet for offentlige Arbejder den 25. Juni 1914 nedsatte Kommission vedrørende Anlæg af Fiskerihavne
m.m. paa Jyllands Vestkyst
År: 1916
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 77
UDK: 627.2-3 L gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
som stammer fra den afdøde Generalinspektør ved de offentlige Arbejder, Cornaglia.
Den paa praktisk Erfaring og stor teoretisk Indsigt af ham byggede Bølgeleori har
saa meget større Interesse, som det synes, at Teoriens Rigtighed maa betragtes som
bevist i Praksis.
Cornaglia kommer ad teoretisk Vej til det Resultat, at der paa et eller andet
Sted ud for en sandet Kyst findes en Dybdekurve, hvor en Partikels Modstand imod
at flyttes op ad den Skraaplan, som Havbunden danner, er lig med den Kraft, som
Vandpartiklerne under Bølgebevægelsen udøver, for at føre den imod Land.
Fra denne Linie, som Cornaglia kalder »den neutrale Linie«, vil enhver Partikel (Sand-
korn), der ligger nærmere ved Land, føres imod Kysten, og enhver Partikel, der ligger
længere ude, drages i Dybet *) Den neutrale Linie ligger ikke fast, den ér afhængig
af Partiklernes Størrelse og Vægtfylde, af Havbundens Hældning, af Partiklernes
Mængde samt af Bølgernes Størrelse og Retning. Jo større Bølger, des dybere ligger
den neutrale Linie.
Jo mindre en Partikel er, des større er dens Overflade i Forhold til Vægten,
og for smaa Partikler ligger den neutrale Linie derfor dybere end for større. Jo fladere
Havbunden er, des lettere føres en Partikel op ad Skraaningen, og des længere ude
ligger den neutrale Linie. Jo større Mængder, der er af bevægelige Partikler, des
længere ude ligger Linien.
Er jaring saavel som Teori viser, at de stejle Kyster selv bibeholder deres natur-
lige Tilstand, medens det er de flade Kysters Natur at sande til. I det italienske Middel-
hav er man ved Forsøg og Studium af de paagældende Steder kommet til det Re-
sultat, at man under normale Forhold, hvilket igen vil sige, hvor Floder ikke støtter
Tilsandingen, eller overvældende Sandmasser paa Forhaand er i Bevægelse, kan
gaa ud fra, at en Havn kan holdes fri for
Tilsanding, naar dens Moler føres ud forbi
den dybeste neutrale Linie**), som paa disse
Kyster ligger paa 10 å 12 m’s Dybde. Til denne
Dybde maa Molerne føres ud uanset den Dybde,
man i øvrigt kunde nøjes med i Bassinerne.
Eksempelvis skal nævnes to Havne paa
den liguriske Kyst, nemlig Havnen ved Porto
Maurizio og Havnen ved St. Remo (se Over-
sigtskortet). Havnen ved Porto Maurizio ses af
Fig. )4. Havnens vestligste Mole naaede op-
rindelig ikke ret langt ud, og i Ly af denne
dannedes en Sandbanke, der stadig kom igen,
selv om man gravede den bort. Man besluttede
nu at forlænge Molen, og da man naaede ud
til en Dybde af 7,25 m, fik man en midlertidig
Stilstand. Efter faa Aars Forløb kom Ban-
*) Partikler i den neutrale Linje ligger dog ikke fast. De gør en »Marsch paa Stedet«.
*♦) Enhver Bølgeform har sin neutrale Linje; ved den dybeste neutrale Linje forstaas den,
der danner Grænsen for de største Bølgers Evne til at føre Sandpartikler imod Land.
45