Betænkning afgiven af den af Ministeriet for offentlige Arbejder den 25. Juni 1914 nedsatte Kommission vedrørende Anlæg af Fiskerihavne
m.m. paa Jyllands Vestkyst

År: 1916

Forlag: J. H. Schultz A/S

Sted: København

Sider: 77

UDK: 627.2-3 L gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 133 Forrige Næste
som stammer fra den afdøde Generalinspektør ved de offentlige Arbejder, Cornaglia. Den paa praktisk Erfaring og stor teoretisk Indsigt af ham byggede Bølgeleori har saa meget større Interesse, som det synes, at Teoriens Rigtighed maa betragtes som bevist i Praksis. Cornaglia kommer ad teoretisk Vej til det Resultat, at der paa et eller andet Sted ud for en sandet Kyst findes en Dybdekurve, hvor en Partikels Modstand imod at flyttes op ad den Skraaplan, som Havbunden danner, er lig med den Kraft, som Vandpartiklerne under Bølgebevægelsen udøver, for at føre den imod Land. Fra denne Linie, som Cornaglia kalder »den neutrale Linie«, vil enhver Partikel (Sand- korn), der ligger nærmere ved Land, føres imod Kysten, og enhver Partikel, der ligger længere ude, drages i Dybet *) Den neutrale Linie ligger ikke fast, den ér afhængig af Partiklernes Størrelse og Vægtfylde, af Havbundens Hældning, af Partiklernes Mængde samt af Bølgernes Størrelse og Retning. Jo større Bølger, des dybere ligger den neutrale Linie. Jo mindre en Partikel er, des større er dens Overflade i Forhold til Vægten, og for smaa Partikler ligger den neutrale Linie derfor dybere end for større. Jo fladere Havbunden er, des lettere føres en Partikel op ad Skraaningen, og des længere ude ligger den neutrale Linie. Jo større Mængder, der er af bevægelige Partikler, des længere ude ligger Linien. Er jaring saavel som Teori viser, at de stejle Kyster selv bibeholder deres natur- lige Tilstand, medens det er de flade Kysters Natur at sande til. I det italienske Middel- hav er man ved Forsøg og Studium af de paagældende Steder kommet til det Re- sultat, at man under normale Forhold, hvilket igen vil sige, hvor Floder ikke støtter Tilsandingen, eller overvældende Sandmasser paa Forhaand er i Bevægelse, kan gaa ud fra, at en Havn kan holdes fri for Tilsanding, naar dens Moler føres ud forbi den dybeste neutrale Linie**), som paa disse Kyster ligger paa 10 å 12 m’s Dybde. Til denne Dybde maa Molerne føres ud uanset den Dybde, man i øvrigt kunde nøjes med i Bassinerne. Eksempelvis skal nævnes to Havne paa den liguriske Kyst, nemlig Havnen ved Porto Maurizio og Havnen ved St. Remo (se Over- sigtskortet). Havnen ved Porto Maurizio ses af Fig. )4. Havnens vestligste Mole naaede op- rindelig ikke ret langt ud, og i Ly af denne dannedes en Sandbanke, der stadig kom igen, selv om man gravede den bort. Man besluttede nu at forlænge Molen, og da man naaede ud til en Dybde af 7,25 m, fik man en midlertidig Stilstand. Efter faa Aars Forløb kom Ban- *) Partikler i den neutrale Linje ligger dog ikke fast. De gør en »Marsch paa Stedet«. *♦) Enhver Bølgeform har sin neutrale Linje; ved den dybeste neutrale Linje forstaas den, der danner Grænsen for de største Bølgers Evne til at føre Sandpartikler imod Land. 45