Betænkning afgiven af den af Ministeriet for offentlige Arbejder den 25. Juni 1914 nedsatte Kommission vedrørende Anlæg af Fiskerihavne
m.m. paa Jyllands Vestkyst
År: 1916
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 77
UDK: 627.2-3 L gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ken igen, hvorefter man førte Molen ud til 8 ni, uden dog at opnaa, hvad man til-
sigtede. Ved St. Remo, som ligger paa den samme Kyst og kun 30 km vestligere
under ganske de samme Forhold, naaede man Maalet ved straks at føre Molen ud
til 11 m’s Dybde. Man slutter heraf, at den neutrale Linie for denne Kyst ligger
dybere end 8 m og mindre dybt end 11 m.
Som alt nævnt er den neutrale Linies Beliggenhed forskellig efter Forholdene.
Ved Santa Venere i Calabrien mener man f. Eks. først at naa denne paa 15 m’s
Dybde, medens man paa Sydkysten af Sicilien ved Empedocle (se Oversigtskortet)
har bygget en Havn og her naaet gunstigt Resultat ved 9 m’s Dybde. Havnen ved
Empedocle har været fuldendt siden 1885, og dens gennemsnitlige Tilsætning over-
skrider ikke 5 Centimeter om Aaret.
Det ligger i Sagens Natur, at der ikke uden for eller paa ret store Strækninger
inden for den dybeste neutrale Linie er Betingelser til Stede for Revledannelse, og
man kan derfor se bort fra de Strømme, der løber imellem Revlerne eller imellem
inderste Revle og Land, og som bl. a. skylder Braadvandet deres undertiden
relativt meget store Hastighed. Paa Kyster uden stort Flodskifte vil Havstrømmen
ikke have synderlig Indflydelse paa Sandvandringens Omfang, men højst paa dens
Retning. Sandvandringens hovedsagelige Aarsag er Bølgeslaget.
Naar Bølgen løber op ad en Kyst, vil Bundens Indvirkning selv paa stor Dybde
hindre Bølgens frie Bevægelse. Den fremadskridende Bølges Overfladepartikler har
friere Bane og iler, støttede af Vinden, forud for de dybere liggende. Herved føres
Legemer, der flyder paa Overfladen, imod Land. Dette har Betydning og kan rumme
en Farefor Anduvningen af en Havn paa aaben Kyst endog længe, før den nævnte
Bevægelse kulminerer i Braad.
Et Skib, der anduver en Havn paa lige Kyst eller i en Bugt, vil, for saa vidt
noget svigter, ofte have alle Kræfter imod sig i sin Bestræbelse for at klare sig ud
fra Kysten, og Skibet kommer da let i en Situation, hvor en Stranding kan befrygtes.
Anduvningen af en Pynt rummer ikke denne Fare, da N alur kræfterne ker altid kan
give Støtte for en eller anden Kurs, der fører imod det dybe Vand. Navigationen er
enkel og klar.
Paa Jyllands Vestkyst er Havbunden som Regel flad og sandet. Som Følge
heraf egner denne Kyst sig almindeligvis ikke for Bygningen af Havne. Den neutrale
Linie ligger her langt fra Kysten, hvilket medfører Nødvendigheden af meget lange
Moler. Undergrunden er oftest Sand, hvilket forøger Bekostningen og Vedlige-
holdelsen.
Strækninger, der ikke er flade eller sandede, og hvor Havbunden helt eller
delvis bestaar af andet Materiale end Sand, frembyder Vestkysten kun paa faa
Punkter; blandt disse er der tre smaa Hager eller Ører, der i de senere Aar har været
fremdragne som egnede til Havneanlæg, nemlig Vorupør, Klitmøller og Sandnæs-
hage, hvor Bunden delvis bestaar af Sten.
46