Betænkning afgiven af den af Ministeriet for offentlige Arbejder den 25. Juni 1914 nedsatte Kommission vedrørende Anlæg af Fiskerihavne
m.m. paa Jyllands Vestkyst

Som Vernon Harcourt skriver i »Harbours and Docks«, er det kun tvingende Nødvendighed, der har ført til Bygningen af Havne paa saa aabenbart ugunstige Steder som Madras, Ymuiden eller Port Said. Naar saadanne Havne overhovedet opretholdes, beror det paa saa gigantiske Interesser, at Opgaven helt og holdent bliver af teknisk Natur. Spørgsmaalet er ikke hvorvidt eller hvor — men hvorledes. Paa Jyllands Vestkyst findes intet Sted, hvorom man kan sige: her skal Havnen — uanset de økonomiske Følger — bygges og opretholdes. Den økonomiske Ramme er snæver, og man maa, naar man har frit Valg af Stedet, i mindre Grad lade sig vej- lede af den egentlige Teknik end af Naturforskningen. Selv om man gaar ud fra, at Forholdene m. H. t. Dybdernes Bevarelse uden- for Havne paa Jyllands Vestkyst som Regel er gunstigere end ved de ovennævnte, saa er der dog nok at slaa af paa; og Vesterhavets mægtige Arbejdsmængder paa- byder nødvendigvis, at man om muligt holder sig borte fra Steder, hvor Havet ar- bejder eller kan tænkes at ville arbejde imod. For Besvarelsen af Spørgsmaalet om Valget af en Havns Plads er en enkelt, eller en enkelt Gruppe af Iagttagelser eller Erfaringer ikke nok. Vandbygnings- ingeniørerne har hidtil som oftest kun kunnet bygge paa Erfaring, og Teknikken er ad denne Vej, om end gennem Skuffelser, kommen vidt; men der er langt til Enden. Eksempelvis kan henvises til Nordmolen ved Tynemouth, der stod i over 20 Aar og saa faldt, eller til Molerne ved Ymuiden, der staar den Dag i Dag, og om hvilke der er rejst Tvivl om, hvorvidt de vilde kunne modstaa en Paavirkning som den ved Tynemouth, eller hvorvidt de trods uafbrudt Vedligeholdelse bliver staaende længere end til en Dag, hvor Havet sætter rigtigt i. Ifølge italienske Kilder er Forbjerge, Pynter eller undersøiske Rev, der strækker sig ud til den nødvendige Dybde, i Stand til at holde de nærmest liggende Kyststræk- ninger fri for Sand, og f. Eks. findes der ved Adriaterhavet mellem Ancona og Man- fredonia (en Strækning med meget flad, sandet Kyst) 2 fremskudte Punkter »Cap Termoli« og »Cap la Penna«, under hvis Indflydelse den sandede Kyst forsvinder, saa at der her er gunstige Betingelser til Stede for Bygningen af Havne. Der er et Punkt paa Jyllands Vestkyst, hvor der er en udpræget Forskel paa Naturkræfterne fra den ene og den anden Side, nemlig Hirtshals. Dette Punkt har Læ af Norge allerede i en Retning omtrent Vest til Nord, og for alle nordlige og østlige Vinde er Forholdene her nærmest at sammenligne med Kattegats. Havet har med Vind fra SV. til V. en saadan Overmagt, at Materiale — navnlig om den paa Plan II viste Havn bygges her — naar det en Gang har passeret Havnen, kun kan tænkes at vende tilbage i saa ringe Mængde, at det ikke faar praktisk Betydning for Dybdens Bevarelse, og man vil, om der maatte blive Tale om yderligere Uddyb- ning eller Fjernelse af Materiale for at vedligeholde Dybden, antagelig kun behøve fra selve Havnen at skylle Materialet ud over den østre Mole. Skulde man en Gang ønske at give meget store Skibe Adgang til denne Havn, behøver man 53