Betænkning afgiven af den af Ministeriet for offentlige Arbejder den 25. Juni 1914 nedsatte Kommission vedrørende Anlæg af Fiskerihavne
m.m. paa Jyllands Vestkyst

Strømhastigheden vil have sit relative Maksimum udfor et fremskudt Punkt, medens det Højvande, der kan optræde udfor et saadant, bliver relativt ringe, fordi Vandet i Stedet for at stuves imod Kysten har frit Afløb til flere Sider. Man har ved Hirtshals en Vandstandsmaaler, der optegner Vandstanden kon- tinuerligt, og ved Hjælp af denne kan man bevise Urigtigheden af de eventyrlige Høj vandskoter, man tidligere kunde faa opgivet fra almindelige Iagttagere. I de 23 Aar, som forløber fra 1891 til 1914, optræder der ved Hirtshals i alt kun 11 Høj- vande over 1 m, og blandt disse findes de 3 højeste alle i December Maaned med Højder paa 1,27, 1,37 og 1,58 m. I det samme Tidsrum blev et Lavvande paa under 1 m kun observeret én Gang (jfr. Bilag 21). For Strømhastighedens Vedkommende er sikre Iagttagelser vanskeligere at tilvejebringe, fordi man ikke efter sædvanlige Metoder kan maale Hastigheden under Storm. Almindelige Iagttagere angiver oftest, om de bliver spurgt, den Hastighed, de umiddelbart har for Øje, nemlig Strømhastigheden mellem inderste Revle og Land. Den Strøm (Kilen, Stryget), der optræder mellem inderste Revle og Land, har intet direkte med Strømmen ude i Farvandet at gøre. Den ene kan endog have modsat Retning af den anden. Kilens undertiden meget store Hastighed beror bl. a. paa Stuvning, Brænding m. in. Hvert Braad sætter store Vandmasser ind over Revlen, og da den samme Vandmængde, som kommer ind, maa ud igen, opstaar der mellem Revlen og Land en stærk Strøm, der hist og her bryder ud igennem Revlen, som derved kommer til at bestaa af langstrakte, adskilte Banker. Fig. 40 viser et Diagram over, hvorledes Forholdene paa en sandet Kyst uden Ebbe og Flod maa antages at kunne blive under Indflydelsen af en i længere Tid dominerende Vind. Fig. viser tillige, hvorledes en Mole vil tvinge paa Revlestrømmen, saaledes at Braadvandets fortrinsvise Udløb lægges fast i Forhold til Molen. Der dannes en stor Banke eller Knag udfor Læsiden af Molen, medens Strømmen holder et dybere Løb i skraa Retning lid fra Land omtrent i Retning af Tangenten til det yderste, lidt krummede Molestykke. 55