Betænkning afgiven af den af Ministeriet for offentlige Arbejder den 25. Juni 1914 nedsatte Kommission vedrørende Anlæg af Fiskerihavne
m.m. paa Jyllands Vestkyst

År: 1916

Forlag: J. H. Schultz A/S

Sted: København

Sider: 77

UDK: 627.2-3 L gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 133 Forrige Næste
Betydningen af et saadant dybere Løb er den, at der her sjældnere falder Braad, hvorfor en Baad under vanskelige Forhold bedre kan beregne sine Chancer. Er der stærk Sandvandring paa et Sted, hvor en saadan Mole anbringes, vil der i Læ af Molen i Begyndelsen ske en langt større Udskæring end antydet paa Fig. 40, og Sandet kan til Slut, som set ved Cearå, endog gøre hele Anlæget illusorisk. Spørger man en Kystboer om Strømhastighedens Størrelse, vil han som oven- for nævnt ofte lade sig friste af sin Erindring om Kilen til at angive meget store Tal. Spørger man derimod, om han nogen Sinde ude i selve Farvandet liar set et Stykke Vrag passere med en saadan Hastighed, at han ikke let har kunnet følge det ved at gaa i Klitten eller paa Forstranden, vil han sige Nej. Medlemmer af Kommissionen har iøvrigt haft Lejlighed til at konstatere, at den virkelige Havstrøm ingenlunde opnaar nogen imponerende Hastighed. Det absolute Maksimum, som for Strømhastigheden er maalt i Vesterhavet, er 3,7 Kvartmil i Timen, og denne Hastighed er kun maalt én Gang og ved Horns- rev Fyrskib, hvor Tidevandsstrømmen allerede gør sig stærkt gældende. Man finder hverken i de maalte Vandstandsvariationer eller i Teorien Støtte for Antagelsen om abnorme Strømhastigheder i den her omhandlede Del af Vesterhavet. Man kan gaa ud fra, at Hastighedsangivelserne tidligere har været stærkt overdrevne, og at Strømmen i Vesterhavet i hvert Fald ikke naar den Hastighed, som hyppigt optræder i Sundet og i Bælterne. Det er klart, at den Arbejdsmængde, der løber af paa en Kyst som den jydske Vestkyst, ikke forsvinder, uden at der sker uhyre Slid paa Materialet, og de løsslidte Partikler eller det af de knuste Partikler, som er mindre end, hvad man almindeligvis kalder Sand, gaar med Strømmen og lejrer sig først, naar dennes Hastighed forringes. Naar Strømmens Hastighed er tiltagende, finder der ingen Aflejring Sted, og i denne Henseende frembyder et fremskudt Punkt netop Fordele. Udfor en Pynt har Strømhastigheden som nævnt et relativt Maksimum; der optræder derfor intet Idvande. Navigatøren har her Rede paa Strømmen og kan med stor Sikkerhed tage den med i sine Beregninger, naar han lægger sit Bestik for Besejlingen af en Havn. Ved Hirtshals træder Yoldialeret (Ishavsleret) med overliggende store Sten og ved Helsinge Kalkklippen frit ud i Havet. Det er ikke tilfældigt, naar man paa disse Punkter samtidig finder omtrent alle gunstige Betingelser for Anlæg af Havne; thi den ene kan afledes af den anden; eksempelvis skal nævnes, at: hvis man ikke paa Pynterne finder den faste Under- grund, vil Pynterne vige for Havet og slettes ud, eller at: hvis Undergrunden er Sand, kan Pynter ikke dannes, fordi Sandet forsvinder under Pynternes Indflydelse. Helshagepynten er et Punkt, medens Hirtshalspynten til Trods for sin niere dækkede Beliggenhed er en Linie paa ca. 1% Kilometers Længde. — I Kampen for sin Bestaaen maa Hirtshalspynten paa Grund af Materialets relativt mindre Mod- standsevne vende bredere Front imod Havet. 56