Betænkning afgiven af den af Ministeriet for offentlige Arbejder den 25. Juni 1914 nedsatte Kommission vedrørende Anlæg af Fiskerihavne
m.m. paa Jyllands Vestkyst
År: 1916
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 77
UDK: 627.2-3 L gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
maatte tage Sigte paa andet end Fiskeriet. — Det tidligere om Pynterne fremdragne
kan overføres paa den foreslaaede Havn, som ret udpræget bliver selve Pynten.
Havnens Indfatning dannes af to ydre Moler, hvoraf den vestlige, c-d, ligger
i Forlængelse af den nuværende Anlægsmole a-b-c. Den østlige Mole e-f-g har paa sin
lige Strækning Retning omtrent i NV.—SO. Den 80 ni brede Munding lægges saa-
ledes, at den bliver Pyntens mest fremskudte Punkt. I en Afstand af ca. 200 m inden-
for Mundingen lægges en Tværmole h-hri, der deler Havnen i en Forhavn og et
Havnebassin.
I Havnebassinet kan der blive Plads til ) fra Land udgaaende Pierer, n-o, p-q
og r-s (med en Bredde af henholdsvis 30, 18 og }0m), og langs Indersiden (Østsiden)
af den nuværende Anlægsmole anlægges en Kaj h-k; af de 3 Pierer tænkes dog
kun den førstnævnte anlagt straks, forsynet med Bolværk langs den sydvestlige
Side, for Enden og langs de yderste 65 m af den nordøstlige Side. Af Tvær-
molen bygges da samtidigt kun Strækningen h-ht og Indløbet til Inderhavnen
bliver da imellem Enden hx af Tværmolen og Enden o af Pieren; dets Bredde
bliver 60 m.
Skal Havnen udvides engang i Fremtiden, og man ikke helt eller delvis vil
udvide efter det Princip, som er vist paa Fig. 39, kan først Pieren p-q opføres med
Bolværk langs den sydvestlige Side, og samtidig Pieren n-o forsynes med Bolværk
langs hele den nordøstlige Side, medens tillige Tværmolen forlænges ud til i, saa at
Indløbet til Inderhavnen flyttes til i-q. Imellem Pieren p-q og den østlige ydre Mole
bliver der en ca. 120 m bred Strækning med aftagende Vanddybde, hvor indkommende
Fartøjer, naar Forholdene tvinger dem dertil, uden Fare kan løbe Farten af.
En yderligere Udvidelse af Anlægspladsen kan ske ved Anlæg af Pieren r-s.
Endelig kan man, uden at foregribe noget af de antydede Udvidelsesprinciper,
ligesom ved Helshage Havnen, ved Opførelse af en kortere Dækmole ud fra den østlige
Mole, f. Eks. fra Punktet f, (jfr. ogsaa Fig. 39) skaffe rolig Anlægsplads langs en Del
af den østlige ydre Moles indre Side, der, som vist paa Fig. VII, er konstrueret med
et saadant Anlæg for Øje.
Paa Planen er de Værker, der tænkes anlagte i første Omgang, viste med fuldt
optrukne Linier.
I Yderhavnen og i et 30 m bredt Bælte langs Indersiden af Tværmolen tilveje-
bringes en Vanddybde ved daglig Højvande af 5 m og iøvrigt i Inderhavnen efter
de stiplede Linier en Vanddybde af 3,8 ni. I den sydvestlige Del af Havnebassinet,
hvor Baade, Hyttefade og lign, kan faa Plads, bibeholdes den oprindelige Dybde
af indtil 2 m.
Ved det første Anlæg af Havnen bliver der derefter ca. 210 løbende Meter An-
lægsplads med 5 m Vanddybde og tilsammen 370 løbende Meter Anlægsplads med
3,8 m Vanddybde, alt med et Vandareal indenfor Indløbet til Inderhavnen af ca.
6,3 ha, hvoraf ca. 4,3 ha med en Vanddybde af 3,8 m og derover.
Paa Piererne og paa Kajen indenfor den nuværende Anlægsmole kan der lægges
Havnespor i god Forbindelse med Banegaardens Spor.
Hvad Havnens øvrige Udstyr angaar, da maa der paa hvert af de to ydre
Molehoveder og paa Enden af Tværmolen anbringes et Havnefyr. Et Taagesignal-
66