Betænkning afgiven af den af Ministeriet for offentlige Arbejder den 25. Juni 1914 nedsatte Kommission vedrørende Anlæg af Fiskerihavne
m.m. paa Jyllands Vestkyst

til Staten, til at afstaa Jord til Veje, til at afstaa Materialier paa Stranden til Havne- anlæg, afgive Plads til Oplagspladser paa uopdyrket Jord, Færdsel o. s. v., alt uden Vederlag. Med Hensyn til Beliggenheden af en Havn, da mener Fiskerne, at denne vil være bedst paa den østlige Side af den nuværende Mole, at Omkostningerne ved at lægge den paa dette Sted vil formindskes i en væsentlig Grad, da Skrænten er lavere og Ud- gravningen ind i Land derfor vil blive lettere, ligesom den nuværende Mole vil afgive Læ for en stor Del af Havnearbejdet. Strømmen vil desuden heller ikke her blive saa stærk, saa Besejlingsforholdene mulig vil blive bedre end ved en Vesthavn. — Ved en Afstemning i Fiskeriforeningen den 27. Oktober d. A. stemte 52 af dens Med- lemmer for en Østhavn, 5 for en Vesthavn. Hvad angaar Havnens Udstyrelse, da ønsker Fiskerne helst, at Staten bygger Liskepakhuse, Ishuse etc., men skulde Bekostningshensyn stille sig i Vejen, da mener Fiskerne ogsaa at kunne magte disse Opgaver selv. — Ligeledes mener Fiskerne ikke, det vil være nødvendigt at uddybe Havnebassinet til større Dybder end til Fiskefartøjer. For at Fiskeriet ikke helt skal stagnere, maa der tilvejebringes en Havn. Der foregaar herudfor et meget betydeligt Fiskeri af svenske og norske Fiskere, særlig med Snurpenot efter Sild og Makrel; men Hirtshalsfiskerne faar for lidt ud af dette Fiskeri, fordi vi ikke har Fartøjer store nok til at bære baade Snurpenot og Fangst. Baadene kan nemlig ikke bygges større under de nuværende Forhold, da de ellers ikke kan hales paa Land. Man anskaffede i Fjor en lille Snurpenot til 800 Kr.; i Løbet af faa Dage tjente man denne Sum ind ved kun 2 Dræt af Makrel, men Noten kan kun bruges til at hale paa Land, man kan ikke sejle med den, begrundet paa at Fartøjerne er for smaa. Nu har man to saadanne Snurpenoter. Nord og Nordvest herfor foregaar et stort Fiskeri af Rødspætter og Skærissing. Men for tilfulde at udnytte dette Fiskeri kræves ogsaa større Fartøjer for at bære de lovmængder, der er nødvendige. Ca. 24 Sømil i nordvestlig Retning findes et flere Mile langt Stenrev, hvor der af norske og svenske Fiskere fanges en Mængde Torsk. Men Afstanden er saa stor, at vi med vore smaa Fartøjer kun vover at tage derud enkelte Gange i Foraarstiden. I godt Vejr lægger de fremmede Fiskere ofte til ved Molen for at afsætte deres Fangst. En Havn vilde ligeledes gavne Fiskeriet betydeligt derved, at Torsk og Rød- spætter da kunde forsendes levende. I Bestyrelsen for Hirtshals Fiskeriforening, den 1. November 1914. Ærbødigst JENS GAARDBOE. LAURITS MIKKELSEN. KARL JENSEN. NIELS JENSEN. BERTEL NIELSEN. 94