Betænkning afgiven af den af Ministeriet for offentlige Arbejder den 25. Juni 1914 nedsatte Kommission vedrørende Anlæg af Fiskerihavne
m.m. paa Jyllands Vestkyst
År: 1916
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 77
UDK: 627.2-3 L gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bilag 9.
Forretningsudvalget for Tilvejebringelse af en Fiskerihavn
ved Hirtshals
kan særdeles tiltræde ovennævnte Udtalelser. Udvalget ønsker desuden at tilføje, at Hirts-
hals nu faar direkte Baneforbindelse med Statsbanen i Hjørring (Linjen er under Ud-
stikning).
Der var projekteret en smalsporet Bane fra Hjørring til Aalbæk med Sidebane
til Hirtshals. Det lykkedes Udvalget at faa de interesserede Kommuner og Amtet til at
forandre denne Bane til bredsporet og med en direkte Linje Hjørring —Hirtshals. — For
Fisketransportens Skyld mener Udvalget, at det vil have meget stor Betydning, at der
fra Hirtshals kun bliver ca. % Times Kørsel til den østjydske Længdebane. Udvalget skal
saaledes tillade sig at pege paa, at efter at Svenskerne har begyndt paa deres store Silde-
fiskeri i vore Farvande, har den smalsporede Skagensbane ikke kunnet magte den vældige
Sildetrafik.
I et Døgn blev der i Fjor afsendt 76 Vognladninger Sild fra Skagen og over Hundrede
store Vognladninger fra Frederikshavn, og dog maatte Svenskerne tage en meget stor
Del af Fangsten med hjem. — Men Silden staar særlig ud for Skagen og Hirtshals (den har
vist al Tid staaet der), og en tidssvarende Banetransport den Vej vilde derfor være af
overmaade stor Betydning.
I Fjor laa der flere Hundrede svenske Dæksbaade 8 Sømil ud for Hirtshals og havde
et meget stort Fiskeri af Sild, og de beklagede Manglen paa Havn og Jernbane fra Hirtshals.
Udvalget kunde desuden ønske at tilføje, at Spørgsmaalet om en Fiskerihavn ved
Hirtshals ikke er mere lokalt, end at det omfattes med Interesse af hele Landsdelen Nord
for Limfjorden, saaledes har alle Fiskerlejer paa Vestkysten givet det sin Tilslutning, og
Hjørring Amtsraad har enstemmigt bevilget Penge baade til Banens Forbedring og til
Udvalgets Arbejde; det samme liar været Tilfælde med de interesserede Kommuner.
Forretningsudvalget for Tilvejebringelse af en Fiskerihavn ved Hirtshals.
p. t. Hjørring, 3. November 1914.
Ærbødigst
SOPHUS THOMSEN. OLE C. OLESEN. J. SØRENSEN.
JENS GAARDBOE. NIELS JENSEN.
95