Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

97 nmae derfor ikke forverles med Natnrvidenskabernes Historie, saaledes som denne meddeles i adstillige af vore fortrinligste Læreboger i Physiken eller i Planternes og Dyre- nes Morphologi. For at aflægge Regnskab for Betydningen af det, som her flal sammenstilles under enkelte historiske Momenters Syns- punkt, synes det at være hensigtsmæssigst erempelviis at an- føre det, som ifølge disse Blades Hensigt flal behandles eller maa udelukkes. Til Naturhelets Historie hore Opdagelserne af det sammensatte Mikroskop, Kikkerten og den farvede Po- larisation, fordi de have skaffet Midlerne til at udfinde det, der er fælleds for alle Organismer, til at trænge ind i be fjerneste Himmelrum og til at stjelue det laante, reflekterede Lys fra det selvlysende Legeme, d. e. til at bestemme, om Sollyset straaler ud fra en fast Masse, eller fra en gasagtig Omgivelse. Derimod forbeholdes det Optikeus Historie at opregne alle de Forsøg, som fra Huygeus efterhaanden have ledet til Aragos Opdagelse af den farvede Polarisation, lige- som Phytognosiens eller Botanikeus Historie stal udvikle de Grundsætninger, hvorefter Massen af forffjclligt dannede Plan- ter lader sig sammenstille i Familier, hvorimod Planternes Geo- graphi eller Indsigten i Plauleverleus lokale og klimatiske For- deling paa hele Jordlegemet, paa det faste Land og Havenes paa Tangarter rige Bækken, danner et vigtigt Afsnit i den Physiffe Verdettsbetragtnittgs Historie. Den tænkende Betragtning af det, der har ledet Menne- stene til Erkjendelsen af et Naturhele, er ligesaalidet Men- neskehedens hele Kulturhistorie, som deu, som vi nys have bemærket, kan kaldes Naturvidenstaberttes Historie. Ind- sigten i Sammenhængen mellem Verdensaltets levende Kræf- ter maa vistnok betragtes som den mennestelige Kulturs ædleste 51 ■ v. Humboldt, Kosmos. II. «